13. december 2019
For første gang nogensinde skal det danske A-landshold på herresiden spille slutrundekampe på hjemmebane.
For første gang nogensinde skal det danske A-landshold på herresiden spille slutrundekampe på hjemmebane.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Bliv klogere på EM i Parken og Danmarks deltagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Bliv klogere på EM i Parken og Danmarks deltagelse

Danmark er en del af to lodtrækninger i forbindelse med næste års EM-slutrunde.

Sport - 19. november 2019 kl. 05:30
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmarks fodboldlandshold kvalificerede sig mandag til EM-slutrunden næste år. Slutrunden spilles i København og 11 andre europæiske byer. Bliv klogere på EM 2020 set med danske briller:

* Kampe i Parken:

Der skal spilles tre gruppekampe og en ottendedelsfinale i Parken.

arrow Læs også: Hareide: En nordmand kan ikke besejre danske skeptikere

Som de øvrige værtslande er Danmark i tilfælde af kvalifikation sikret to kampe på hjemmebane. København og Sankt Petersborg er parret som værtsbyer for alle kampene i gruppe B.

Både Danmark og Rusland er kvalificeret, og begge nationer er sikret mindst to kampe på hjemmebane. Det skal afgøres ved lodtrækning, om opgøret mellem Danmark og Rusland skal spilles i Parken eller Krestovsky Stadium. Danmark kan altså i realiteten spille alle tre gruppekampen i Parken.

Danmark kan ikke komme til at spille ottendedelsfinalen i Parken.

De tre gruppekampe - uanset hvilke hold, der skal i aktion - spilles 13. juni, 18. juni og 22. juni. Ottendedelsfinalen i Parken spilles 29. juni.

* Lodtrækning til gruppespil:

Der trækkes lod til EM-grupperne 30. november, men det er en kludret omgang, da mange værtsnationer er kvalificeret og smidt i en gruppe på forhånd, mens flere først kvalificerer sig til marts.

Danmark havner med sikkerhed i gruppe B med værtskollegaen Rusland. Af sikkerhedsmæssige hensyn må Ukraine og Rusland ikke havne i samme gruppe, og derfor kan det være, at Belgien bliver Danmarks modstander fra det øverste seedningslag, da de øvrige nationer fra det lag er værtsnationer. Det afgøres allerede tirsdag aften, når de sidste EM-kvalifikationskampe spilles, om Belgien havner i Danmarks gruppe.

Fra det nederste seedningslag er Finland en mulighed. Men det kan også blive et af de lande, der først kvalificerer sig til marts, når de afgørende playoffkampe i Nations League spilles.

* Format:

Der er 24 hold med ved EM. De fordeles i seks grupper med fire hold i hver. De to bedste hold i hver gruppe går med sikkerhed videre til ottendedelsfinalerne. De får selskab af de fire bedste treere på tværs af de seks grupper.

* Hvor skal Danmark spille i tilfælde af avancement:

Hvis Danmark går videre fra gruppen, er der fire potentielle destinationer for en dansk ottendedelsfinale. Destinationen afhænger af, om Danmark går videre som gruppevinder, toer eller en af de bedste treere. Danmark kan komme til at spille ottendedelsfinale i Bukarest, Bilbao, Glasgow eller Amsterdam. Alt efter destination spilles ottendedelsfinalen mellem 27. og 30. juni.

Kilder: Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

arrow FAKTA: Disse 16 lande kæmper om de fire sidste EM-pladser
20. november 2019 kl. 07:30 Opdateret: kl. 07:32
arrow Wales-træner Ryan Giggs: En af de bedste dage i mit liv
20. november 2019 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow FAKTA: 20 nationer er klar til EM næste sommer
19. november 2019 kl. 22:57 Opdateret: kl. 22:58