5. marts 2021
Esbjerg Energy indtager andenpladsen i Metal Ligaen. (Arkivfoto)
Esbjerg Energy indtager andenpladsen i Metal Ligaen. (Arkivfoto)
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Esbjerg slår Aalborg i drama og fortsætter sejrsstime

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg slår Aalborg i drama og fortsætter sejrsstime

Aalborg Pirates blev slået 5-3, da Esbjerg Energy søndag tog sin fjerde sejr i træk i Metal Ligaen.

Sport - 24. januar 2021 kl. 17:30
Af Ritzau

Det går godt for Esbjerg Energy for tiden.

Den vestjyske ishockeyklub ligger nummer to i landets bedste række, Metal Ligaen. Den flotte placering er ikke mindst et resultat af en flot stime af resultater på det seneste.

Søndag tog Esbjerg på hjemmebane således sin fjerde sejr i træk - og den anden mod Aalborg Pirates på tre dage - da nordjyderne efter en dramatisk afslutning blev slået 5-3.

Aalborg var bagud 0-3, men kom tilbage og fik udlignet til 3-3 to minutter før tid, inden det altså alligevel endte med en Esbjerg-sejr efter to scoringer til allersidst.

Resultatet betyder, at vestjyderne nu har seks point ned til rivalerne i topstriden fra Aalborg på tredjepladsen.

Esbjerg har fire point op til Rungsted Seier Capital på førstepladsen, som søndag vandt 6-1 over Frederikshavn White Hawks.

Esbjergs startede godt og kom på 2-0 i første periode efter mål af amerikanske Charles Corcoran og Søren Nielsen.

Aalborg kom dog bedre med, men ikke tættere på Esbjerg, i anden periode. Canadiske Brady Shaw gjorde det først til 3-0, hvorefter Pier-Olivier Morin reducerede til 1-3 for gæsterne.

Tredje periode endte som en gyser. Først reducerede Kirill Kabanov til 2-3 cirka halvvejs. Derefter udlignede Jeppe Jul Korsgaard med to minutter tilbage.

Kampen så nu ud til at skulle i forlænget spilletid, men Brady Shaw ville det anderledes. Canadieren bragte igen Esbjerg i front med lidt over et minut tilbage, hvorefter Charles Corcoran lukkede og slukkede med sin anden scoring 20 sekunder før slutsignalet.

Sønderjyske og Rødovre Mighty Bulls mødte ligeledes hinanden søndag. Her endte førstnævnte med en sejr på 3-1. I kampen mellem Odense Bulldogs og Herning Blue Fox vandt midtjyderne 6-3.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?