23. juli 2021
Sådan så Parkens græstæppe ud kort før kampstart.
Sådan så Parkens græstæppe ud kort før kampstart.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eriksen til holdkammeraterne: I er så seje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eriksen til holdkammeraterne: I er så seje

Christian Eriksen skrev til sine landsholdskammerater kort efter Danmarks 1-2-nederlag til Belgien ved EM.

Sport - 17. juni 2021 kl. 21:26
Af Ritzau

Christian Eriksen fulgte med på afstand, selv om han også var en slags hovedperson i Danmarks EM-kamp mod Belgien torsdag aften.

Selv om Danmark gik fra banen med et 1-2-nederlag, var Eriksen stolt af den indsats, som hans holdkammerater leverede, fem døgn efter at fynboen blev båret væk fra Parken efter at have modtaget behandling for et hjertestop.

Allerede kort efter torsdagens slutfløjt havde han sendt en besked ud i landsholdsspillernes WhatsApp-gruppe.

Det fortæller Martin Braithwaite på et pressemøde.

- Han har sendt en besked til os i vores WhatsApp-gruppe, hvor han skrev, "I er bare så seje". Det tror jeg, at han skrev.

- Jeg har ikke selv haft tid til at se den, for jeg har også skullet ud og lave interviews, men jeg kunne se, allerede da jeg kom ind i omklædningsrummet, at der var en besked fra ham, siger Braithwaite.

Christian Eriksen blev hyldet både før og under kampen. Kort før kampstart lå der en enorm dansk landsholdstrøje med 10-tallet og "Eriksen" påtrykt.

Da der var spillet ti minutter af opgøret, blev spillet stoppet i et minut, mens alle spillere og resten af nationalarenaen klappede.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022