20. februar 2020
Christian Eriksens kontrakt i Tottenham udløber til sommer, og det har skabt vedvarende rygter om, at han er på vej væk fra klubben. (Arkivfoto)
Christian Eriksens kontrakt i Tottenham udløber til sommer, og det har skabt vedvarende rygter om, at han er på vej væk fra klubben. (Arkivfoto)
Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter buh-råb: Holdkammerat forsvarer Eriksen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter buh-råb: Holdkammerat forsvarer Eriksen

Eric Dier mener, at de buh-råb, som Tottenhams fans forleden råbte mod Christian Eriksen, var uberettigede.

Sport - 24. januar 2020 kl. 12:34
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Christian Eriksens holdkammerat i Tottenham Eric Dier tager nu den danske landsholdsspiller i forsvar, efter at klubbens fans i kampen mod Norwich buhede af midtbanespilleren.

Det skriver BBC.

- Ligegyldigt hvad han har gjort, har han gjort det med de bedste intentioner. Så han har ikke fortjent dette fra nogen.

- Jeg kan ikke sige noget negativt om Christian. Jeg har spillet her næsten lige så længe som ham, og han har altid opført sig på bedste vis.

- Han har altid været den mest professionelle spiller, som jeg har kendt og en af de bedste spillere i Tottenham set over en længere periode, siger Dier ifølge BBC.

Buh-råbene faldt, da Christian Eriksen i onsdags var med til at vinde 2-1 hjemme over Norwich i Premier League. Her blev han skiftet ind efter 62 minutter, da Tottenham var foran 1-0.

Den seneste tid har der været vedvarende rygter om, at Christian Eriksen skulle være på vej til den italienske storklub Inter. Samtidig har danskeren ikke underskrevet en ny kontrakt med Tottenham.

Ifølge BBC var det grunden til tilråbene fra Tottenhams fans.

Christian Eriksen har spillet i Tottenham siden august 2013, hvor han skiftede fra den hollandske klub Ajax. Danskerens kontrakt udløber til sommer.