23. oktober 2019
Anders Christiansen (til venstre) jagter bolden torsdag aften i Kijev.
Anders Christiansen (til venstre) jagter bolden torsdag aften i Kijev.
Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dynamo Kiev slår Malmö-danskere i FCK's gruppe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dynamo Kiev slår Malmö-danskere i FCK's gruppe

Anders Christiansen og co. var tæt på at få point med hjem fra Ukraines hovedstad, men tabte 0-1 på sent mål.

Sport - 19. september 2019 kl. 20:55
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På en sen scoring lykkedes det Dynamo Kiev at indlede gruppespillet i Europa League med en 1-0-sejr over Malmö FF.

Sejren betyder, at det ukrainske storhold deler førstepladsen i gruppe B med FC København. Begge hold har tre point og en målscore på 1-0 efter første spillerunde.

Vitaliy Buyalskyy blev matchvinder for Dynamo Kiev fem minutter før slutfløjt, da han på kanten af feltet modtog en præcis aflevering.

Buyalskyy tog et enkelt træk med bolden og sendte den fladt under Malmö-keeper Johan Dahlin, der har en fortid i FC Midtjylland.

Flere velkendte navne fra den danske Superliga, var på banen i Ukraines hovedstad.

Den tidligere FCK-spiller Benjamin Verbic indtog venstrekanten for Dynamo Kiev, mens Malmö havde tre danskere i startopstillingen - Lasse Nielsen, Søren Rieks og Anders Christiansen.

Desuden sad Jonas Knudsen på bænken for de svenske gæster, mens Dynamo Kiev-danskeren Mikkel Duelund er skadet.

FC København indledte på eget græs gruppespillet med en sejr på 1-0 over FC Lugano.

Om to uger skal FCK på en svær opgave ude mod Malmö FF, mens Lugano får besøg af Dynamo Kiev.