20. april 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Disciplinærinstans: Brøndby gjorde intet forkert i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Disciplinærinstans: Brøndby gjorde intet forkert i Horsens

Fodboldens Disciplinærinstans pointerer, at Brøndby ikke overtrådte kendelse ved at have fans i Horsens.

Opdateret 19. marts 2019 kl. 13:50
Sport - 19. marts 2019 kl. 13:48
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fodboldens Disciplinærinstans kommer ikke til at åbne en sag, på baggrund af at Brøndby havde tilskuere på stadion i superligakampen ude mod AC Horsens søndag, når man var frakendt retten til at have et udebaneafsnit.

Det fortæller instansens formand, Jens Hjortskov.

- Vi kommer ikke til at gøre noget i forhold til Brøndbys ageren. Det har vi vurderet, indleder Hjortskov.

Han henviser til ordlyden i den kendelse, som kom fra appelinstansen 20. september sidste år.

- Det fremgik af kendelsen, at Brøndby blev fradømt retten til at blive tildelt et tilskuerafsnit i den næste udekamp mod Horsens, og det fik man heller ikke. Så Brøndby har ikke overtrådt nogen bestemmelse.

- Der står intet i kendelsen om, at Brøndby ikke må have tilskuere på stadion, så vi kommer ikke til at foretage os noget. I vores bog har Brøndby ikke overtrådt nogle bestemmelser, uddyber Jens Hjortskov.

Straffen udsprang af, at nogle Brøndby-fans i næstsidste spillerunde i sidste sæson invaderede banen, efter at holdet havde spillet 2-2 i Horsens og dermed tabte vitale point i guldopløbet, som FC Midtjylland endte med at vinde.