23. oktober 2021
Danmark fik ikke medalje i disciplinen compound for blandede hold.
Danmark fik ikke medalje i disciplinen compound for blandede hold.
Foto: Toshifumi Kitamura/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danske bueskytter taber duel om VM-bronze

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske bueskytter taber duel om VM-bronze

Mathias Fullerton og Tanja Gellenthien forsømte fredag at sikre Danmark bronze ved VM i bueskydning.

Sport - 25. september 2021 kl. 09:19
Af Ritzau

Bueskytterne Mathias Fullerton og Tanja Gellenthien måtte tage til takke med en fjerdeplads ved VM.

Fredag tabte de bronzeduellen i compound for blandede hold til Sydkorea med 148-152 og sluttede dermed lige uden for podiet.

Danskerne sad over i første runde. I knald eller fald-runderne skød det danske par sig først forbi Luxembourg og derefter Guatemala. I semifinalen ventede så Columbia, som sejrede med to point.

Det sendte Danmark ud i bronzekampen, men her var Kim Yunhee og Kim Jongho for stor en mundfuld for de danske skytter.

Før de sidste pile førte Sydkorea 117-110, og selv om Fullerton og Gellenthien halede en smule ind til sidst, var det ikke nok til at sikre en medalje.

Allerede inden bronzekampen havde landstræner Niels Dall dog betegnet deres indsats ved VM som en succes.

- Det er super stærkt af Mathias og Tanja at skyde sig ind i medaljekampene til VM. De har begge et tårnhøjt niveau, og får vi tingene til at fungere, ser udsigten til bronze også meget lovende ud, sagde han op til nederlaget.

VM, der afholdes i Yankton i USA, slutter søndag.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?