24. oktober 2020
Martin Braithwaite må se med fra distancen, når FC Barcelona søndag spiller sin første kamp i 2020/21-sæsonen. (Arkivfoto)
Martin Braithwaite må se med fra distancen, når FC Barcelona søndag spiller sin første kamp i 2020/21-sæsonen. (Arkivfoto)
Foto: Sergio Perez/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Braithwaite misser sæsonåbner efter lårskade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Braithwaite misser sæsonåbner efter lårskade

Den danske landsholdsangriber er ikke med i FC Barcelonas trup til søndagens kamp mod Villarreal i La Liga.

Sport - 27. september 2020 kl. 11:44
Af Ritzau

Martin Braithwaite er ikke med, når FC Barcelona søndag åbner 2020/21-sæsonen.

Den danske landsholdsangriber er ikke en del af den trup, cheftræner Ronald Koeman har udtaget til La Liga-kampen mod Villarreal, fremgår det på holdets profil på Twitter.

Braithwaite er tilsyneladende ikke blevet den lårskade kvit, han pådrog sig sidste weekend i forbindelse med en træning. Barcelona har efterfølgende ikke meldt ud, hvor alvorlig skaden er, og hvor lang tid danskeren må forventes ude.

Det er derfor ligeledes uvist, om Kasper Hjulmand kan gøre brug af angriberen, når Danmark i oktober skal spille tre landskampe.

Søndagens kamp mellem FC Barcelona og Villarreal fløjtes i gang klokken 21.

Det spanske mesterskab glippede for Barcelona i sidste sæson og gik til ærkerivalerne fra Real Madrid.

Samtidig blev Barcelona i Champions League ydmyget i kvartfinalen mod Bayern München. Her tabte holdet 2-8 til de tyske mestre.

I kølvandet på sæsonafslutningen fortalte holdets største stjerne, Lionel Messi, at han gerne ville forlade klubben. Det er dog endt med, at argentineren tager mindst en sæson mere hos catalonierne.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?