17. oktober 2019
Tour-direktør Christian Prudhomme, Københavns overborgmester Frank Jensen (S), statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) kunne torsdag præsentere planerne for en dansk Tour-start i 2021. Også kronprins Frederik deltog.
Tour-direktør Christian Prudhomme, Københavns overborgmester Frank Jensen (S), statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) kunne torsdag præsentere planerne for en dansk Tour-start i 2021. Også kronprins Frederik deltog.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bjarne Riis' dopingspøgelse blandede sig i dansk Tour-start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bjarne Riis' dopingspøgelse blandede sig i dansk Tour-start

Når Danmark i 2021 lægger asfalt til Tour de France-starten, er det 25 år siden, at Bjarne Riis vandt løbet.

Sport - 21. februar 2019 kl. 13:32
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bjarne Riis skal næppe forvente at blive hyldet og fejret, når cykelløbet Tour de France i 2021 starter i Danmark.

2021 vil ellers markere 25-året for Riis' Tour-triumf. Men sejren i 1996 fandt sted med doping i kroppen, indrømmede Riis mange år senere.

arrow Læs også: Ekspert om begejstring over Tour-start: Pas på løbske udgifter

Torsdag var Tour-direktør Christian Prudhomme i København, hvor han sammen med blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede de danske Tour-planer.

Om Riis og 2021 siger Prudhomme:

- Jeg er ikke kommet for at skabe polemik. Jeg ønsker at se frem. Grunden til, at vi er her, er, at Danmark er så god til hverdagscykling og på grund af den generelle passion for cykling i Danmark.

- Det er vigtigt for os. Danmark har så meget at byde på, og vi er sikre på, at det bliver en velorganiseret start på Tour de France.

- Vi i ASO (Tour-arrangør, red.) har ikke lyst til at gå ind i gamle ting og skabe polemik.

- Det, jeg eventuelt kunne mene om Bjarne Riis, har ingen betydning for, at vi glæder os til Tour de France-starten i København og Danmark.

Løkke regner heller ikke med, at Touren vil fejre Riis' sejr, som fortsat står i historiebøgerne. Løkke mener dog ikke, at man skal "glemme nogen", som han formulerer det.

- Jeg håber på alle måder, at Bjarne Riis vil glæde sig over det her. Jeg er helt sikker på, at han vil være der og nyde det, siger Løkke og tilføjer:

- Jeg synes, at man skal anerkende alle, der har gjort en stor indsats i historien.

Riis er i dag holdejer for herreholdet Team Waoo, der kører på kontinentalniveau (tredjehøjeste niveau, red.), og kvindeholdet Team Virtu Cycling Women. Sidstnævnte hold kører på World Touren, det højeste niveau.

De tre etaper i Danmark skal køres 2., 3. og 4. juli 2021.

Den første etape er en enkeltstart i København. Dernæst køres der cirka 190 kilometer fra Roskilde til Nyborg, hvilket betyder, at Tour-feltet passerer Storebæltsbroen. Den tredje etape er fra Vejle til Sønderborg.

I de kommende dage skal Løkke og Prudhomme køre igennem de tre ruter i bil.

arrow Roskildes handelsformand: Touren giver os tro på fremtiden
22. februar 2019 kl. 08:50 Opdateret: kl. 09:28
arrow Jørgen Leth: Touren betaler tilbage til trofaste danske fans
22. februar 2019 kl. 05:30 Opdateret: kl. 05:30