22. juni 2021
Philip Billing (yderst til højre) og resten af Bournemouth slog Brentford med 1-0.
Philip Billing (yderst til højre) og resten af Bournemouth slog Brentford med 1-0.
Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billing tager første stik mod danskerkolonien Brentford

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billing tager første stik mod danskerkolonien Brentford

Bournemouth står godt rustet til returkampen efter en 1-0-sejr over Brentford i den første playoffsemifinale.

Sport - 17. maj 2021 kl. 21:18
Af Ritzau

Den danske landsholdsbobler Philip Billing var den eneste med rødbedefarvet pas, der havde god grund til at smile i Bournemouth mandag aften.

Sammen med Bournemouth lykkedes han nemlig med at slå danskerkolonien Brentford i den første af de to semifinaler i kampen om at nå playoff-finalen i den næstbedste engelske fodboldrække.

Bournemouth vandt fortjent med 1-0, og presset er derfor på Thomas Franks Brentford, når de to mandskaber spiller returopgør i London senere på ugen.

Det mandskab, der vinder samlet, skal spille playoff-finale mod enten Swansea eller Barnsley om en billet til Premier League i næste sæson. Swansea vandt det første opgør mellem de to klubber 1-0 mandag aften.

Brentford indledte med tre danskere i startopstillingen. Mathias Jensen og Christian Nørgaard huserede på midtbanen, mens Mads Roerslev startede på højre back.

Philip Billing startede inde for Bournemouth og spillede hele kampen.

Bournemouth var bedst spillende kampen igennem og kom også frem til de største chancer i første halvleg.

Philip Billing stod bag kampens første store chance, da midtbanespilleren fik bolden i feltet i helt fri position. Han ramte den dog helt skævt og skød forbi mål. Kort efter hamrede Dominic Solanke bolden på stolpen.

Ti minutter inde i anden halvleg gik den ikke længere for Brentford.

Den ellers rutinerede midtstopper og anfører i londonklubben, Pontus Jansson, smed bolden væk, og Bournemouth straffede det konsekvent.

Arnaut Danjuma fik bolden i venstre side af feltet og udplacerede stensikkert David Raya i Brentfords mål.

Det fik Thomas Frank til at sende Emiliano Marcondes i spil, og lidt senere blev også Henrik Dalsgaard sendt på banen.

Brentford havde en gylden mulighed for at komme tilbage i kampen, da Christian Nørgaard på fornem vis spillede Bryan Mbeumo helt fri efter 78 minutter, men den ellers målfarlige offensivspiller misbrugte på det skammeligste foran et halvtomt mål.

Dermed er Brentford tvunget til sejr i returopgøret for at komme i playoff-finalen.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?