29. marts 2020
Anders Dreyer fik en perfekt debut for FC Midtjylland, som han sendte på sejrskurs i første halvleg af kampen mod Lyngby.
Anders Dreyer fik en perfekt debut for FC Midtjylland, som han sendte på sejrskurs i første halvleg af kampen mod Lyngby.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Begejstret FCM-målscorer: Det var en drømmedebut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Begejstret FCM-målscorer: Det var en drømmedebut

FC Midtjyllands Anders Dreyer var meget glad efter sin flotte debut i 2-0-sejren over Lyngby.

Sport - 17. februar 2020 kl. 22:02
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Midtjyllands kantspiller Anders Dreyer fik en flot debut, da han mandag scorede det første mål i 2-0-sejren over Lyngby i 3F Superligaen.

Den tidligere Esbjerg-profil kunne ikke have ønsket sig en meget bedre start i sin nye klub, som han kom til i januar.

arrow Læs også: FC Midtjylland slår hul til FCK i toppen af Superligaen

- Jeg fik lavet et mål, men jeg er mest af alt bare glad for de tre point og vores clean sheet. Det var en drømmedebut, siger Dreyer, som af hjemmeholdets fans blev kåret til kampens spiller:

- Det var der andre, som også kunne være blevet, men jeg er glad for kåringen, siger han beskedent.

Den 21-årige kantspiller havde før forårspremieren vist lovende takter i holdets træningskampe og er faldet godt til hos Superligaens tophold.

- Det har været utrolig nemt at falde til, og det føles som om, at jeg har været her i flere år.

- Det er en fantastisk klub med nogle fantastiske holdkammerater. Det er sjovt at møde ind til træning hver dag, hvor vi hygger os, mens vi er seriøse på banen, siger Dreyer.

FCM-træner Brian Priske havde store forventninger til sin nye offensivprofil, men forklarer, at han alligevel er overrasket over Dreyers første uger i klubben.

- Han er kommet med de ting, vi havde håbet på at få frem, men jeg vil rose ham for den måde, han har tilpasset sig vores klub og spillestil, siger Priske.

- Vi vidste godt, at han kunne afslutte og lægge op til mål, men han har samtidig bygget på fysisk.

- Han kan spille flere positioner fremme, og han bidrager med rigtig mange ting, siger cheftræneren.

Lyngby-træner Christian Nielsen erkendte, at FC Midtjylland var bedst i mandagens kamp, men påpeger samtidig, at Lyngbys nederlag var selvforskyldt.

- Det var mere os, der spillede under niveau, end det var FCM, som var skræmmende, siger Lyngby-træneren.

- Jeg er ærgerlig over, vi ikke kunne præstere bedre, end vi gjorde, men det har selvfølgelig også noget med FCM's kvalitet at gøre.

FC Midtjylland fører nu Superligaen med syv point ned til FC København, mens Lyngby ligger nummer otte.

arrow Tre offensive profiler kan debutere for FCM mod Lyngby
17. februar 2020 kl. 12:41 Opdateret: kl. 12:42