19. november 2018
Barcelona vil prøve kræfter med den amerikanske liga for kvindefodbold NWSL, hvor klubben North Carolina Courage er forsvarende mester.
Barcelona vil prøve kræfter med den amerikanske liga for kvindefodbold NWSL, hvor klubben North Carolina Courage er forsvarende mester.
Foto: Josep Lago/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Barcelona vil have kvindehold i amerikansk fodboldliga

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Barcelona vil have kvindehold i amerikansk fodboldliga

Fra næste sæson har Barcelona planer om at have et hold repræsenteret i den kvindelige fodboldliga i USA.

Sport - 16. oktober 2018 kl. 21:56
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Planen om at spille spanske ligakampe i USA har mødt modstand hos holdene i herrernes Primera Division.

Men hos FC Barcelonas kvindehold vil man ikke bare krydse Atlanten en gang imellem. Klubben går efter at få et hold i den kvindelige fodboldliga i USA (NWSL).

Det fortæller Barcelonas strategidirektør, Javier Sobrino, tirsdag.

- Vi har planer om at starte et hold i USA, et Barcelona-hold i den amerikanske liga, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi i gang med at drøfte, om det kan lade sig gøre eller ej. I så fald vil det ske med det samme. Vores mål er næste sæson og ellers sæsonen efter det.

NWSL er en af de største ligaer i verden, når det gælder kvindefodbold. Flere end 650.000 tilskuere overværede kampene i den forgangne sæson.

I ligaen, der løber fra marts til september, er der ni hold. Barcelona kan blive det første hold i ligaen uden for USA.

USA er forsvarende verdensmester for landshold.

I 2019 afholdes VM i fodbold for kvindelandshold i Frankrig. Danmark er ikke blandt deltagerne, efter at det danske mandskab tabte til Holland i en playoffduel i kvalifikationen.