19. oktober 2019
Anna Emilie Møller har haft et godt 2019. Ved VM i cross i slutningen sluttede hun som den bedst placerede løber, der ikke kom fra Afrika. (Arkiv)
Anna Emilie Møller har haft et godt 2019. Ved VM i cross i slutningen sluttede hun som den bedst placerede løber, der ikke kom fra Afrika. (Arkiv)
Foto: Aleksandra Szmigiel/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anna Emilie Møller sætter dansk rekord i Diamond League

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anna Emilie Møller sætter dansk rekord i Diamond League

Anna Emilie Møller satte ny dansk rekord i 3000 meter forhindringsløb ved torsdagens Diamond League-stævne.

Sport - 13. juni 2019 kl. 21:39
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om hun ikke var i nærheden af at vinde, så kan Anna Emilie Møller alligevel tage noget med hjem fra torsdagens Diamond League-stævne i Oslo.

Her satte den danske løber nemlig ny dansk rekord i 3000 meter forhindringsløb for kvinder, da hun sluttede som nummer 11 i tiden 9 minutter og 24,21 sekunder.

Mens det var ny dansk rekord, så var det altså ikke nok til at kæmpe med om sejren. Den tog kenyanske Norah Jeruto, der løb over målstregen i tiden 9 minutter og 3,71 sekunder.

Jeruto vandt foran landsmændene Beatrice Chepkoech og Hyvin Kiyeng.

Torsdagens Diamond League-stævne var Anna Emilie Møllers andet inden for de sidste par uger.

30. maj deltog Møller i sit første Diamond League-stævne nogensinde i den svenske hovedstad, Stockholm, hvor hun stillede op i 5000 meter. Her endte det med en sidsteplads, men dog en ny personlig rekord.

Generelt har den 21-årige løber haft et godt 2019. I slutningen af marts imponerede hun i VM i cross i Aarhus, da hun blev den bedst placerede løber, der ikke kom fra Afrika.