17. april 2021
- Vi må jo holde os i gang med et eller andet, så nu laver vi en anderledes udfordring, som minder lidt om MMA i mental hårdhed, siger Søren Bak (nummer tre fra venstre). Weekendens »medløbere« i Goggins Challenge er Kasper Christensen, Roger Huerta og Nikolaj Kramer. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

- Vi må jo holde os i gang med et eller andet, så nu laver vi en anderledes udfordring, som minder lidt om MMA i mental hårdhed, siger Søren Bak (nummer tre fra venstre). Weekendens »medløbere« i Goggins Challenge er Kasper Christensen, Roger Huerta og Nikolaj Kramer. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Viking på uvant 48 timers togt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Viking på uvant 48 timers togt
Sport Sjællandske - 05. marts 2021 kl. 06:51
Af Claus Rasmussen

På grund af skader og corona-restriktioner er det mere end 15 måneder siden MMA-kæmperen Søren Bak har været i kamp, og »The True Viking« fra Toksværd er efterhånden godt træt af ventetiden. Så nu har han besluttet at udsætte fighterhjertet for en noget anderledes udfordring.

arrow Læs også: Rynkerne kører derudaf: Sætter rekord trods corona

- Vi lejer et sommerhus i nærheden af Næstved, og så er planen at løbe fire mil - 6,44 kilometer - hver fjerde time i 48 timer i træk, siger Søren Bak.

Han tager turen sammen med to andre MMA-kæmpere og en personlig træner, men de fire gutter er langt fra alene om at forsøge dig med den såkaldte Goggins Challenge. Deltagere over hele verden kaster sig nemlig over udfordringen præcis samtidig. Lørdag morgen klokken 5.00 dansk tid.

- David Goggins løber også, og alle skal gøre det samtidig med ham. Så vi skal tidligt op på grund af tidsforskellen, siger Søren Bak, der altså kan sende en venlig tanke til den amerikanske ultraløber og elitesoldat, når vækkeuret ringer første gang i weekenden.

Søren Bak er absolut ikke vant til at tilbringe mange timer i løbeskoene, og når han endelig har dem på, er det mest for at træne sprint og opbygge den eksplosive styrke, han har brug for i MMA-buret.

- Vi har haft kontakt med en ultraløber, der har hjulpet os med forberedelserne. Det er noget helt andet for krop, ben og fødder, end vi er vant til, siger Søren Bak, der fik en forsmag på weekendens strabadser for en uge siden.

- Vi lavede en 20 timers test, og det kunne godt mærkes. Inden testen havde vi ret store forventninger til os selv, men det er altså ikke så nemt, som det måske lyder som. Jeg blev godt nok øm i benene, siger han.

Alt i alt bliver det til cirka 78 kilometer på de 48 timer, og Søren Bak regner med at være 35-45 minutter om hver af de 12 etaper - afhængig af om det er dag eller nat.

- Vi løber ikke hurtigt, men det bliver en mental kamp. Udover at løbe, skal man jo også spise, have styr på væskebalancen, hvile - og så afsted igen. Kroppen reagerer på adrenalinen fra løbeturen, så man lægger sig ikke bare lige ned og sover, og noget at det hårdeste bliver ikke at få kontinuerlig nattesøvn, vurderer Søren Bak.

Når de fire challenge-deltagere ankommer til sommerhuset fredag eftermiddag planlægger de to-tre ruter i området, og så er de klar til startskuddet næste morgen.

- På de sidste par ture, er det sikkert rart at løbe den samme rute, så man kender turen. Men i starten vil vi gerne have noget nyt at kigge på, siger Søren Bak, der har aftalt med kammeraterne på »Team Elements«, at de følges ad.

- Vi løber som et hold og hjælper og opmuntrer hinanden. At løbe langt er helt nyt for mig, og jeg er ret sikker på, at når vi er færdige mandag morgen, så går der lang tid, før jeg skal have løbeskoene på igen, siger han.

Formentlig går det også et godt stykke tid, før Søren Bak kan komme tilbage i MMA-arenaen, og lige nu håber han på en kamp til sommer - hvis altså forbundet Bellator genoptager sine stævner i Europa.

- Mit tidligste realistiske bud er juni eller juli. Normalt vil man jo gerne have god tid til at forberede sig på en specifik modstander. Men det er jo ens for alle, så jeg er klar så snart, de åbner op, siger Søren Bak. Måske lige med undtagelse af tirsdag morgen.

- Men tirsdag aften er fin nok. Så har jeg fået sovet ud..., siger han med et grin.

arrow Så er det afgjort: Vilde vikinger videre i kampen om idrætspris
16. november 2020 kl. 14:50 Opdateret: kl. 11:11
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?