6. december 2019
Stefan Vico (t.v.) er hovedårsagen til, at Næstved og Viborg nu skal ud i en ny kamp. Her ses han i duel mod Jakob Bonde i den oprindelige kamp, der nu skal spilles om på grund af en objektiv fejl. Foto: Jens Wollesen
Stefan Vico (t.v.) er hovedårsagen til, at Næstved og Viborg nu skal ud i en ny kamp. Her ses han i duel mod Jakob Bonde i den oprindelige kamp, der nu skal spilles om på grund af en objektiv fejl. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Viborg-chef: Næstved har også et ansvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Viborg-chef: Næstved har også et ansvar
Sport Sjællandske - 23. oktober 2019 kl. 18:42
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Viborgs sportschef Jesper Fredberg skal ikke forvente nogen hjertelig modtagelse, når han og resten af Viborg-lejren kommer til Næstved torsdag aften, hvilket han har forståelse for. Det er på ingen måde faldet i god jord hos Næstveds fans, at Viborg har fået sat en omkamp op torsdag aften på ProfaGroupPark.

Skydeskiven for mange af frustrationerne er rettet mod Viborgs sportschef Jesper Fredberg, der har været ude i forskellige medier og forklarer sin og klubbens holdning til den kontroversielle omkamp og episoden med Stefan Vicos to advarsler, der ledte op til hele balladen.

Overfor Sjællandske gør Jesper Fredberg det klart, at han også mener, at Næstved bærer et medansvar for hele denne sag.

- Næstved har ligesom os også pligt til at indberette sådan en fejl, som der skete i dette tilfælde. Jeg vil gerne pointere, at der reelt skete to fejl i denne sag, og Viborg har ikke begået nogen af dem. Punkt et; laver dommeren en klar fejl ved ikke at vise Næstved-spilleren ud, og punkt to; Næstved-spilleren vælger at blive på banen i stedet for at gøre opmærksom på fejlen, pointerer Jesper Fredberg.

Derfor mener han ikke, at man kan skyde Viborg noget i skoene i forbindelse med denne sag, men omvendt kan han sagtens se sagen fra den anden side.

- Jeg har fuld forståelse for, at Næstveds fans er sure på os. Det kan jeg sagtens forstå, siger Jesper Fredberg, der dog understreger, at han mener, at fejlen var blevet indberettet lige meget, om Viborg havde gjort det eller ej, da der er tale om en objektiv fejl.

- Vi har som klub pligt til at gøre opmærksom på den slags fejl, og det har Næstved sådan set også, siger Jesper Fredberg.

Nu venter der en ny kamp, hvor opfattelsen i Næstved er, at Viborg kun gjorde opmærksom på den indiskutable fejl, fordi man kun fik et point med fra den oprindelige kamp.

- Jeg er velvidende om, at det nemt kan komme til at se sådan ud, men det kan jo også ende med, at vi taber det ene point, som vi fik i den første kamp. Når det er sagt, så vil vi naturligvis gå efter at vinde den nye kamp, siger Jesper Fredberg.

Viborgs sportschef opfangede ikke selv, at Stefan Vico fik sit andet gule kort, få sekunder før den oprindelige kamp den 22. september blev fløjtet af.

- Vi diskuterede det i situationen, men jeg var ikke sikker. Det var først, da spillerne kom og gjorde os opmærksomme på det bagefter, at vi gik hjem og undersøgte sagen. For os er der ingen tvivl, om at der skete en objektiv fejl, siger Jesper Fredberg.