28. februar 2021
Emma Stevnsborg var Team Køges farligste angriber mod VK Vestsjælland. Hun blev sit holds topscorer med 17 point, men leverede også det afgørende point til modstanderne i fjerde sæt. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Emma Stevnsborg var Team Køges farligste angriber mod VK Vestsjælland. Hun blev sit holds topscorer med 17 point, men leverede også det afgørende point til modstanderne i fjerde sæt. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VKV-kvinder kæmper videre i holdets sidste sæson

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VKV-kvinder kæmper videre i holdets sidste sæson
Sport Sjællandske - 14. januar 2021 kl. 21:45
Af Claus Rasmussen

Tidligere på ugen meldte VK Vestsjælland ud, at klubben nedlægger sit kvindelige ligahold efter denne sæson.

I den situation kunne nogen måske tænke, at spillerne ville have svært ved at se formålet med at kæmpe videre. Den tanke viste sig dog helt ubegrundet i torsdagens hjemmekamp mod Team Køge.

Selv om VKV'erne smed en 11-5 føring væk i første sæt og tabte 21-25, var det nemlig langt fra nok til at slå dem ud.

Og der var heller ingen af de blåklædte, der gav op, da Køge bragte sig foran med et par point midt i andet sæt.

I stedet snuppede værtinderne seks point på stribe til stillingen 17-13, og den føring holdt de fast i sættet ud.

Emilie Højland gjorde det til 25-20 på et centerangreb, og så var VK Vestsjælland for alvor i gang.

I tredje sæt drønede hjemmeholdet i front med 8-2, før Køge-træner Sven Brix bad om timeout.

Tænkepausen hjalp dog ikke det store for østsjællænderne, der især havde svært ved at dæmme op for Clara Windeleff og Oriana Guerroro.

De to var kraftigt medvirkende til, at VKV øgede føringen til 16-9 midt i sættet, og til sidst overtog unge Emma Gylling showet.

Hun arbejder blandt andet på at opbygge en mere stabil serv - og det går vist meget godt. I hvert fald sluttede hun tredje sæt med hele fire serveesser på stribe til 25-12.

Emma Gylling fyldte 17 år onsdag, og det kan nok være, at fødselsdagen blev fejret med en storkamp.

I alt 19 point blev det til for den talentfulde angriber - heraf otte esser - og dermed blev hun kampens topscorer sammen med Clara Windeleff.

Hos Køge var Emma Stevnsborg den mest scorende med 17 point. Ni af dem kom i fjerde sæt, men ironisk nok blev det også hende, der afgjorde kampen til VK Vestsjællands fordel.

Emma Stevnsborg afværgede VKV's første matchbold med et smash ved 24-22, men i den næste duel sendte hun bolden ud af banen, og så kunne værterne juble over ren vigtig sejr på 3-1.

I november tabte de med samme cifre i Køge, og en revanche var et stort ønske.

- Vi ville vildt gerne vinde, for den første kamp var virkelig ikke ret god, siger Emma Gylling, der er mere end godt tilfreds med torsdagens sejr.

- Det var en god fødselsdagsgave. Den kan jeg ikke klage over, siger teenageren med et grin.

Udover sejren kan hun og holdkammeraterne glæde sig over at have overhalet Køge og spillet sig op på tredjepladsen i grundspillet - og ind i medaljekapløbet.

Og selv om holdet allerede nu ved, at denne sæson bliver den sidste, er der ingen opløsningstendenser.

- Vi har alle sammen store forventninger, og nu vil vi kæmpe hårdt for det, siger Emma Gylling.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?