I øjeblikket er VK Vestsjællands damer ustoppelige i volleyligaen.
Forrige uge gik det ud over Team Køge, torsdag gik det ud over sidste års sølvvindere fra Brøndby, der blev besejret 3-0, og lørdag gik det ud over Gentofte med de samme cifre.
Dermed har vestsjællænderne slået nummer to, tre og fire i de seneste tre kampe og placerer sig nu selv på andenpladsen á point med Brøndby men med en kamp mindre.
Kun Holte på førstepladsen kører sololøb, men nordsjællænderne skal nok ikke vide sig alt for sikre, hvor vestsjællænderne fortsætter deres stime.
I Korsør-hallen vandt VK Vestsjælland med 25-13, 25-16 og 27-25. I sidste sæt var værterne længe på sikker sejrskurs, men Gentofte kom tilbage og var foran blandt andet 19-22 og 20-23. Gæsterne havde også sætbold ved 24-23, men hjemmeholdet kom tilbage og tog de sidste to bolde ved 25-25.
VK Vestsjælland mangler blot at møde ASV Elite i grundspillet. Og allerede nu ser det meget lovende ud i forhold til at få en plads i semifinalerne.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her