1. april 2020
Marcus Bach kom galt afsted med sin ene hånd i kampen mod topholdet IF Stadion. Her er Dalby-spilleren i aktion mod Korsør/Tårnborg. Foto: John Ringstrøm
Marcus Bach kom galt afsted med sin ene hånd i kampen mod topholdet IF Stadion. Her er Dalby-spilleren i aktion mod Korsør/Tårnborg. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uheldene hagler ned over Dalby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uheldene hagler ned over Dalby
Sport Sjællandske - 19. januar 2020 kl. 22:01
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dalbys håndboldmænd er ude i en mareridts-sæson i 2. division.

I Voldparken Hallen i Brønshøj endte det ikke kun med et giga-nederlag på 21-42 til topholdet IF Stadion. Dalby fik også skadet Marcus Bach så alvorligt, at man i første omgang troede, der var tale om et brækket håndled.

- Marcus faldt uheldigt ned på hånden i et returløb fem minutter efter pausen. En læge i hallen sagde, at vi skulle ringe efter en ambulance med det samme, og der gik cirka 20 minutter, før den kom, siger Dalby-træner Per Rasmussen.

Marcus Bach blev kørt til Bispebjerg Hospital, hvor man heldigvis kunne konstatere, at den ikke var brækket, men at der »kun« var tale om forstrukkede ledbånd i hånden.

Heller ikke Ulrik Damgaard kunne gennemføre på grund af en lårskade og Morten Egede var helt ude efter hans »ryg-fald« i forrige kamp. Her er der muligvis en diskus i ryggen, der har taget skade.

- Derudover var Tobias Horn og Mikkel Petersen på andetholdet for at hjælpe, så det endte med, at vi ikke havde nogen udskiftere. Vi havde fået Benjamin Lundgren med igen. Han har slet ikke trænet men kun spillet med tredjeholdet. Han gjorde det dog fint, siger Per Rasmussen, der generelt havde ros til hele holdet for en fin indsats i 1. halvleg.

- Vi fulgte godt med, men i 2. halvleg blev vi mast. Vi brændte 32 skud og Stadion var bare bedre. De stod godt og løb os ned. Men vores kæmpede flot. Jeg kan dog ikke huske, at vi nogensinde har været så uheldige i en sæson, siger Dalby-lederen.

2. division, mænd
IF Stadion - Dalby: 42-21 (19-14)

Dalbys målscorere: Kasper Roslind 6, Sebastian Zabell 4, Benjamin Lundgren 3, Michael Roslind, Ulrik Damgaard og Marcus Bach hver 2, Simon Roslind 1.

Stillinger undervejs: 4-3, 11-6, 31-15, 38-19