14. december 2019
Emil Sardal er kun med for Korsør Slagelse, når jobbet som pilot tillader det. Fredag meldte han sig klar til søndagens vigtige hjemmekamp mod Dalby og bidrog til den sikre sejr med seks scoringer. Foto: Claus Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Emil Sardal er kun med for Korsør Slagelse, når jobbet som pilot tillader det. Fredag meldte han sig klar til søndagens vigtige hjemmekamp mod Dalby og bidrog til den sikre sejr med seks scoringer. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Telefonhold skabte luft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Telefonhold skabte luft
Sport Sjællandske - 24. november 2019 kl. 19:23
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Korsør Slagelses 2. divisionshold blev »ringet ind« kort før sæsonstart, men søndag tog vestsjællændernes telefonhold et måske afgørende skridt mod overlevelse i rækken og er nu tættere på en midterplacering, end på nedrykning.

Hjemme i Storebæltshallen blev det til en overbevisende sejr på 34-22 over bundproppen Dalby, der stadig leder efter sæsonens første point - og nu er seks point efter vestsjællænderne.

- Inden kampen snakkede vi om, at vi havde alt at tabe. Det er lidt underligt at sige det, når vi kun træner én gang om ugen. Men vi var jo faktisk favoritter..., siger Korsør Slagelses træner Jacob Larsen.

Den rolle løste hjemmeholdet fint, og Dalby var kun foran en enkelt gang ved 2-1.

I løbet af de næste fem minutter scorede Korsør Slagelse fem gange i træk, og især Johannes Larsen havde tur i den med tre mål i perioden.

Havde det ikke været for en stribe flotte redninger af Dalby-keeper Niklas Damø, havde forskellen på måltavlen været endnu større - og det blev den også senere, da målmanden blev skudt i sænk.

Alt går den gale vej
Med afbud fra skadede Frederik Paaske og karantæneramte Morten Egede, havde et i forvejen udfordret Dalby- hold ikke meget at stå imod med, og østsjællænderne lader til at være ramlet ind i en ren Tycho Brahes-sæson, hvor alt bare går galt.

Fem minutter før pausen reducerede Marcus Bach til 11-7 på et kontraangreb, der samtidig kostede Emil Sardal fra Korsør Slagelse en to minutters udvisning.

I situationen landede Dalby-spilleren så uheldigt, at han måtte hjælpes fra banen med store smerter i hoften og efterfølgende blev han kørt til røntgen-undersøgelse i Slagelse.

- I pausen var han så utilpas, at han var ved at besvime på grund af smerter..., siger Dalbys assistenttræner Per Rasmussen, der også havde selskab af Adam Damgaard på udskiftningsbænken i hele anden halvleg. Han måtte nøjes med at kigge på grund af en skulderskade, der brød op før pausen.

- Sådan er det bare, når man er i en situation som vores. Der er bare ikke rigtig noget, der går vores vej, siger Per Rasmussen.

Utålmodighed straffes
Ved pausen var Korsør Slagelse foran 16-8, og det fejrede vestsjællænderne med at blive i hallen og hygge sig, men Dalby-lejren forsøgte at samle stumperne i omklædningsrummet.

- Alle skal præstere rigtig godt, hvis vi skal kunne være med, og det kan ikke nytte noget, at nogen falder ud. Folk skal vise vildskab og præstere deres ypperste, men det kan vi ikke få frem i dem, siger Per Rasmussen.

Uden de helt store skudtrusler, skal Dalby spille sig til chancer, men i store dele af kampen afsluttede østsjællænderne alt for tidligt, og det blev straffet af det effektive hjemmehold.

- Nu fik vi skabt lidt luft til nedrykningsstregen. Dalby må være væk, og så skal vi kun holde ét hold mere under os - og der er fire point ned, siger Jacob Larsen.

- Men vi vil gerne stjæle et point eller to mere inden jul mod SUS Nyborg og Næstved Herlufsholm.