13. november 2019
Arnel Dedic har spillet en stor rolle i, at Esben Reinholt nu kan kalde sig Team FOG Næstved-spiller. Cheftræneren har nemlig tidligere trænet Reinholt i Horsens. Tidligere på sæsonen spillede Esben Reinholts bror Tobias også i Team FOG, men en skade satte en stopper for det. Foto: Simon Ydesen
Arnel Dedic har spillet en stor rolle i, at Esben Reinholt nu kan kalde sig Team FOG Næstved-spiller. Cheftræneren har nemlig tidligere trænet Reinholt i Horsens. Tidligere på sæsonen spillede Esben Reinholts bror Tobias også i Team FOG, men en skade satte en stopper for det. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Team FOG henter tidligere landsholdsspiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Team FOG henter tidligere landsholdsspiller
Sport Sjællandske - 07. november 2019 kl. 19:01
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tidligere landsholdsspiller Esben Reinholt skal tørne ud for Team FOG Næstved i resten af denne sæson.

Dermed får Team FOG Næstved tilgang af en spændende spiller, der har prøvet mere end de fleste andre danske spillere.

Esben Reinholt rejste som teenager til Kroatien for at forfølge drømmen om at nå til tops i international basket. Siden gik turen til Italien og Belgien, men skader og andre omstændigheder har indtil videre afholdt Esben Reinholt fra at få forløst sit indlysende potentiale på en basketbane.

For nogle år siden var Esben Reinholt et af de mest lysende talenter på den danske baskethimmel. Horsens-knægten havde dansk basket for sine fødder, og han var professionel i Belgien med lovende perspektiver.

Han blev imidlertid testet positiv i en dopingkontrol for brug af astmamedicin. Det medførte en fyring i den belgiske klub Spirou, og kastede Esben Reinholt ud i en nomade-tilværelse med ophold i Sverige, Frankrig, Horsens, Bakken og senest Randers.

Nu gælder det dog et nyt kapitel i Team FOG Næstved, og det er en yderst motiveret Esben Reinholt, der er kommet til Sydsjælland.

- Jeg er topmotiveret og i god form. Inden denne sæson knoklede jeg virkelig for at komme tilbage i bedst mulig fysisk forfatning, og det lykkedes. Jeg tabte over 20 kilo, og jeg føler, at jeg virkelig har noget at bidrage med på banen, så jeg håber, at jeg kan hjælpe Team FOG Næstved, siger Esben Reinholt.

Det er ingen hemmelighed, at en stor del af forklaringen på Esben Reinholts ankomst i Næstved hænger sammen med et særdeles godt kendskab til cheftræner Arnel Dedic, der faktisk har været træner for Esben Reinholt i flere omgange. Blandt andet var Arnel Dedic ungdomstræner for Esben Reinholt for over 10 år siden.

- Jeg har en klar ide om, hvordan Arnel vil spille basketball, og jeg kender hans arbejdsmetoder, og det tror jeg kan være en stor fordel i min situation, hvor jeg kommer ind midt i en sæson. Det har da helt klart haft noget at sige for min beslutning, at det er Arnel, der er træner i Team FOG, siger Esben Reinholt.

Esben Reinholt kommer til fra Randers, hvor der ikke blev set hans vej.

- Randers havde købt ind på en måde, så jeg skulle spille power forward eller center til træning, for det kunne gå op. Jeg har altid været guard eller small forward, så det gav ikke så meget mening for mig, men jeg tror og håber, at jeg kan komme tilbage på mine vante positioner her i Næstved, siger Esben Reinholt, der måler 195 centimeter i højden.

I første omgang skal han overstå en obligatorisk karantæne på 21 dage. Den indtræffer, når man skifter fra en dansk klub til en anden midt i sæsonen. Det betyder, at Esben Reinholt ikke er kampklar før i slutningen af november.

- Jeg skal bruge den her periode til at lære mine nye holdkammerater bedre at kende. Jeg så deres kamp mod Horsens, og det er tydeligt for mig, at det er et hold, der nok skal blive bedre, når spillerne bliver spillet bedre sammen. Jeg kan selv huske fra Horsens, hvor stor en fordel det er, at man har Vedran Borovcanin og Frederik Rungby, der bare går igen fra sæson til sæson, siger Esben Reinholt, der lægger en yderst ydmyg tilgang for dagen.

- For mit vedkommende handler det først og fremmest om at tage en dag ad gangen, og så prøve at arbejde hårdest muligt. Det passer mig fint, at jeg har fået en kort aftale her i Næstved, men hvis det bliver et godt match er jeg bestemt åben for at forlænge, siger Esben Reinholt.