13. august 2020
Frederik Fibiger (til højre) led et sjældent nederlag i single, men fik en hurtig revanche, da han vandt 1. herredouble med Mads Kristensen. Selv om Slagelse samlet slog Varde 9-4, måtte vestsjællænderne dog overlade førstepladsen i 3. division til Kolding. Foto: Claus Rasmussen
Frederik Fibiger (til højre) led et sjældent nederlag i single, men fik en hurtig revanche, da han vandt 1. herredouble med Mads Kristensen. Selv om Slagelse samlet slog Varde 9-4, måtte vestsjællænderne dog overlade førstepladsen i 3. division til Kolding. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse mistede førstepladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse mistede førstepladsen
Sport Sjællandske - 13. januar 2020 kl. 08:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En sejr på 9-4 er sjældent noget at ærgre sig over - og da slet ikke når man er på udebane og mangler to af de faste spillere.

Trods afbud fra Morten Prüsse-Nielsen og Zenia Sentow på grund af skader kunne Slagelse Badmintonklubs 3. divisionshold tage fra Varde med en sikker sejr, og det var da heller ikke resultatet som sådan, der ærgrede vestsjællænderne bagefter.

Det var mere at konkurrenterne fra Kolding samtidig vandt 11-2 over Odense og lige akkurat snuppede førstepladsen i puljen i sidste runde af grundspillet.

- Det er lidt ærgerligt at blive overhalet, når man har ført hele sæsonen, siger doublespilleren Mads Kristensen.

- Men alt i alt er vi godt tilfredse, og der er kun ét point der skiller os i slutspillet. Så vi har nærmest lige vilkår.

I oprykningsspillet til 2. division skal Slagelse møde Højbjerg, Aalborg Triton, ABC Aalborg og Skovbakken og med 16 point på spil i hver holdkamp, er intet afgjort i forhold til de to oprykningspladser.

- De er ret stærke i den anden pulje, men det kunne være fedt bare at blive nummer tre og få en kvalifikationskamp til 2. division, siger Mads Kristensen.

Mod Varde lagde Slagelse stærkt ud og bragte sig foran 3-1 med sejre i begge mixeddoubler og til Sofie Fibiger i 1. damesingle.

Normalt er storebror Frederik Fibiger også garant for en sejr i 1. herresingle. I sidste sæson tabte han ikke en eneste af slagsen, og efteråret bød også på seks sejre ud af seks mulige.

Til gengæld begyndte 2020 med et overraskende nederlag, da den 21-årige slagelseaner måtte se sig slået af den næsten dobbelt så gamle Lars Christian Termansen.

Under efternavnet Nielsen spillede han i en årrække professionel fodbold i blandt andet Esbjerg og Horsens, men den 40-årige vestjyde spiller altså ogen en god gang badminton.

- Han ved godt, hvordan man skal snøre skoene og løbe, og samtidig var Frederik der ikke 100 procent. Men alle kan jo have en dag, hvor det ikke spiller max, siger Mads Kristensen om sin doublemakker.

Heldigvis for Slagelse vandt Nikolaj Westrup og Niclas Ravn henholdsvis 2. og 4. herresingle, og så sluttede gæsterne stærkt af med sejre i fire af de fem rene doubler.

Blandt andet fik Frederik Fibiger revanche for nederlaget i single, da han og Mads Kristensen slog Lars Christian Termansen og Allan Thomsen 21-14, 21-14.

- Vi fik lukket dem godt ned. De lavede nogle drømmeslag engang imellem, men når vi havde angrebet, kunne de ikke stå imod, siger Mads Kristensen.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?