29. juli 2021
Jean-Claude Bozga var tilbage i Slagelse til sin første træning efter sit skifte fra Ishøj. Han satte gang i træningen med masser af snak til medspillerne, men hele tiden i en meget positiv tone, hvilket dette billede meget godt viser. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Jean-Claude Bozga var tilbage i Slagelse til sin første træning efter sit skifte fra Ishøj. Han satte gang i træningen med masser af snak til medspillerne, men hele tiden i en meget positiv tone, hvilket dette billede meget godt viser. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder fra Slagelses første træning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder fra Slagelses første træning
Sport Sjællandske - 09. januar 2021 kl. 17:16
Af Simon Ydesen

Godt begyndt er halvvejs fuldendt. Hvis det står til troende, så ser det godt ud for Slagelse B&I. Ikke alene skinnede solen fra en næsten skyfri himmel, da divisionstruppen indledte forberedelserne frem mod forårets kampe med en lørdagstræning, der var også højt humør og en fodboldmæssig substans, der tegner spændende.

Det nye trænerteam med Zouher Abdullatif og assistent Henrik "Gryde" Carlson fik set en spillertrup på 25 mand i aktion. Blandt de nye spillere var en lille håndfuld spillere, der skal indgå i truppen under meget forskellige forudsætninger.

Med for første gang var U19-trioen Nikolaj Østergaard, Jacob Christensen og Marc Nielsen. De er rykket fast op i divisionstruppen fra nytår. I den anden ende af skalaen befinder et andet nyt ansigt sig.

36-årige Jean-Claude Bozga var tilbage i Slagelse. Og hvilket comeback. Den tårnhøje men stadig meget atletiske forsvarsspiller gik fra første aflevering ind og satte et markant og meget positivt indtryk på træningen. Ikke kun via sit eget spil, men så sandelig også via sin ageren.

Der blev kommunikeret til den store guldmedalje, som man er vant til at høre fra Bozga. Det var noget, som heller ikke gik Zouher Abdullatifs næse forbi.

- Jeg må bare sige, at Bozga gik ind og leverede et fantastisk indtryk med det samme. Allerede i den første pasningsøvelse begyndte han at stille krav til sine medspillere. Vel at mærke på en positiv måde. Det er derfor, at jeg godt tør konkludere, at han både bliver en gevinst på og udenfor banen, siger Slagelses nye cheftræner, der selv havde haft lidt sommerfugle i maven.

- Det er nok rigtigt at sige, at der var lidt ekstra sommerfugle i maven, for jeg var da mere spændt og glædede mig måske også lidt ekstra til at komme i gang, men da vi først kørte på, var det en træning, som alle andre, siger Zouher Abdullatif.

Havde der været nogen form for nervøsitet, viste han det ikke, og træningen blev gennemført med god intensitet, hvilket glædede sportschef Søren Andersen, der stod og var ivrig iagttager.

- Det glædede mig at se, at vi havde en rigtig fin første træning. Der blev gået til den, og vi kunne se, at humøret og kemien mellem trænerteamet og truppen allerede ser god ud, siger Søren Andersen.

Mens Bozga straks gik ind og påtog sig en ledende rolle blandt spillerne, så var det en lidt mindre fremtrædende rolle, som de nye unge gutter indtog, men det er tydeligt, at der også er fodbold i dem, og Søren Andersen blev blot bekræftet i, at det er rigtigt set at hive dem fast op fra U19-holdet.

- De ser spændende ud, og særligt Nikolaj Østergaard glæder jeg mig til at se i seniorsammenhæng. Han kom tilbage til SBI fra FCK i sommerpausen, og det har været planen, at han skulle op og træne med seniorholdet før eller siden, siger Søren Andersen.

Slagelse havde indkaldt 25 spillere til lørdagens træning, og det bliver dem, der primært satses på frem mod forårspremieren mod Næstved. Det betyder dog, at man også har sorteret spillere fra, der først får mulighed for at starte op, når sjællandsserien får grønt lys til at træne.

- Vi har 40 spillere i seniortruppen alt i alt, så der er 15 mand, der ikke træner endnu, men vi har valgt at lave det snit, fordi vi ikke mener, at det er forsvarligt under de nuværende omstændigheder, at vi løber så mange rundt til en træning, siger Søren Andersen.

Ved lørdagens træning bemærkede man, at Rasmus Tangvig ikke var med, mens Martin Jensen var med til træningen. Det betyder efter alt at dømme, at Tangvig ligesom Mike Mortensen og Christian Overby er fortid i Slagelse, mens Martin Jensen ser ud til at fortsætte i klubben, hvilket der også har været usikkerhed omkring.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?