18. april 2021
Brønshøj var klart det bedste hold på banen, da hvepsene var en tur i Slagelse for at spille træningskamp mod det lokale divisionshold. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Brønshøj var klart det bedste hold på banen, da hvepsene var en tur i Slagelse for at spille træningskamp mod det lokale divisionshold. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Slagelse kæmper med spillet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Slagelse kæmper med spillet
Sport Sjællandske - 28. februar 2021 kl. 17:25
Af Simon Ydesen

Slagelse tabte kampen 0-2 til Brønshøj, men vestsjællænderne vandt 2-1 i statistikken for brændte straffespark. Den »sejr« kan rutinerede Martin Jensen tilskrives æren for. Slagelse-kreatøren formåede nemlig at brænde to forsøg fra 11-meterpletten på Brønshøjs keeper Victor Michaelsen. Faktisk var begge forsøg fra Martin Jensen sparket med okay kvalitet, men i begge tilfælde dykkede Brønshøj-keeperen dygtigt ned og sendte bolden i spil igen. Første gang mente linjedommeren dog, at han var gået før tid, og derfor fik Martin Jensen et nyt forsøg, men da også dette blev brændt var der ikke flere livliner for Slagelse.

Tættere på en scoring kom Slagelse ikke i en kamp, hvor Brønshøj var det klart bedste mandskab. Hvepsene havde mere facon og ganske enkelt større kvalitet i spillet, mens Slagelse-spillerne alt for ofte fik problemer, når man skulle ud på tredje eller fjerde aflevering for at sætte et angreb sammen. Kvaliteten eller mangel på samme er udtalt hos Zouher Abdullatifs tropper, og Slagelse-træneren er da heller ikke bleg for at kalde præstationen for mangelfuld.

- Første halvleg er bedre end anden fra vores side. I første halvleg gav vi ikke mange chancer væk, men efter pausen var det ikke for godt, siger Zouher Abdullatif.

Trods en nogenlunde stabil Slagelse-defensiv, der kun tillod et par halve chancer til Brønshøj, kunne det sagtens have stået 1-0 til gæsterne ved pausen.

I første halvlegs sidste minut fik Brønshøj nemlig tilkendt et straffespark for hands. Det blev Aleksandar Lazarevic sat til at sparke, men han sendte bolden forbi Slagelse-målet, og dermed var det tre på stribe, hvad angik brændte straffespark i første halvleg.

I anden halvleg blev kvalitetsforskellen mere og mere udtalt på de to hold i takt med, at udskiftningerne ødelagde rytmen. Brønshøjs substitutter var i stand til at gøre en forskel til det bedre, mens Slagelses indskiftningsspillere i bedste fald var i stand til at holde samme niveau, som den spiller, man havde afløst. Derfor var det også helt efter spil og chancer, at Jonas Hemmingshøj bankede Brønshøj i front efter 59 minutters fodbold.

Mathias Veltz, der er skiftet fra danmarksserieholdet GVI, sparkede bolden flot i mål, men kampens i øvrigt udmærkede dommer, gav Slagelse et tyndt frispark i situationen. Det er tydeligt, at Slagelse bliver udfordret på fart i bagkæden i foråret. Jean-Claude Bozga har aldrig været kendt for sin hurtighed, og med 1984 som fødselsår er han efterhånden at betragte som decideret langsom på en fodboldbane. Det udnyttede Brønshøj flere gange til at droppe bolde ned i rummet bag Bozga, der havde meget svært ved at forsvare sig mod den fremgangsmåde. Den rutinerede forsvarsspiller kunne dog ikke alene lastes for Brønshøjs anden scoring, der blev sparket flot i kassen af Bayan Fenwick. Han var netop et godt billede på den større kvalitet, som hvepsene bragte ind fra bænken. Via sit indhop satte Fenwick gang i sagerne og flere gange lavede han gode ting på banens midte, der førte til gode situationer for Brønshøj længere fremme på banen.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?