1. juni 2020
Slagelse B&I er økonomisk udfordret af den nuværende corona-pandemi, der har sendt klubbens økonomi på afveje. Nu håber formand Michael Birkedal, at man kan få noget kommunalt hjælp, så elitefodbolden kan bevares i Slagelse. Foto: Simon Ydesen
Slagelse B&I er økonomisk udfordret af den nuværende corona-pandemi, der har sendt klubbens økonomi på afveje. Nu håber formand Michael Birkedal, at man kan få noget kommunalt hjælp, så elitefodbolden kan bevares i Slagelse. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SBIs fremtid er truet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SBIs fremtid er truet
Sport Sjællandske - 06. april 2020 kl. 20:06
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lige nu kæmper Slagelse B&I med at få økonomien til at hænge sammen som en direkte konsekvens af coronakrisen. Derfor håber formand Michael Birkedal nu på en kommunal redningskrans.

Coronakrisen kaster lange skygger over mange dele af samfundet i disse uger, og nu er turen også kommet til Slagelse B&I.

2. divisionsklubben er nemlig blevet ramt af corona-pandemiens indtog i en sådan grad, at elitefodboldens fremtid på Vestsjælland lige nu fremstår uvis og meget usikker ifølge Michael Birkedal, der er bestyrelsesformand i Slagelse B&I.

- Vi moniterer hele tiden vores økonomiske situation, og vi holder dette års økonomiske udvikling op mod udviklingen for et år siden. Her kan vi konstatere, at vi pr. 1. april har tabt cirka en halv million kroner alene på grund af coronakrisen, siger Michael Birkedal til Sjællandske.

- Det er selvsagt mange penge for vores klub, og det gør meget ondt lige nu. Vi har den udfordring, at vi fortsat skal betale lønninger til de af vores spillere og trænere, der er på amatøraftaler. Derudover har vi lidt et tab på forskellige varer, som vi er brændt inde med på grund af krisen, siger Michael Birkedal.

Problemets kerne kan splittes op i to for SBI.

- Dels har vi mistet indtægter fra vores hjemmekampe, og dels har vi mistet sponsorkroner, og det er i et omfang, der truer fremtiden for elitefodbolden i klubben, siger Michael Birkedal, der ikke er alt for optimistisk i tilfælde af, at man får spillet turneringen til ende som planlagt.

- Det bliver et presset program, hvor vi kommer til at spille flere kampe om ugen, og jeg frygter, at folk kan blive lidt fodboldmætte i den periode, og vi kommer sikkert også til at spille flere kampe uden tilskuere, lyder vurderingen fra formanden.

Set i det lys har Michael Birkedal derfor bedt om hjælp fra kommunal side, så 2. divisionsklubben har mulighed for at klare sig ud af den nuværende situation med skindet på næsen.

- Vi håber på, at Slagelse Kommune vil være behjælpelig med en eller anden form for kommunal krisepakke til SBI, så vi kan få hjælp til at sikre, at vi også i fremtiden kan byde på divisionsfodbold i Slagelse, siger Michael Birkedal.

Han advokerer for kommunal hjælp til klubben, fordi man i SBI er en vigtig del af Slagelses idræts og kulturliv med sin ambition om at drive en elitefodboldklub.

- Vi adskiller os fra de øvrige fodboldklubber i kommunen, fordi vi ikke i samme grad som en breddeklub lever af vores kommunale tilskud og kontingentkroner. Hos SBI udgør sponsor- og tilskuerindtægter 70 procent af vores samlede omsætning, siger Michael Birkedal.

Hvorvidt Slagelse B&Is fremtid som elitefodboldklub er i fare er der ingen tvivl om.

- Vi har behov for hjælp. Den økonomiske situation er alvorlig for klubben lige nu. Vi har som sagt allerede estimeret et tab på 500.000 kroner, men det er pr. 1. april. Jeg ved ikke, hvordan det ser ud om en måned, hvis den her situation fortsætter, siger Michael Birkedal.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?