17. oktober 2021
Euforien sad stadig i kroppen dagen derpå hos Mikkel Juhl Andersen efter onsdagens pokaltriumf mod FCK. Foto: Nykøbing FC
Euforien sad stadig i kroppen dagen derpå hos Mikkel Juhl Andersen efter onsdagens pokaltriumf mod FCK. Foto: Nykøbing FC
Foto: FOTOGRAF JONAS BONDE
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præstø-dreng er lykkelig efter pokaltriumf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præstø-dreng er lykkelig efter pokaltriumf
Opdateret 24. september 2021 kl. 01:04
Sport Sjællandske - 24. september 2021 kl. 01:00
Af Andreas Lissau

Nykøbing FC og 21-årige Mikkel Juhl Andersen fra Præstø var ikke spået de store chancer, da mastodonten i dansk fodboldregi, FC København, onsdag aften lagde vejen forbi 1. divisionsoprykkerne i Sydbank Pokalen.

Københavnerne skulle dog få sig en forfærdelig forskrækkelse på Falster, da et sprudlende hjemmehold allerede efter 19 minutter havde bragt sig i front med 2-0 på to scoringer af Sebastian Koch.

Jes Thorups tropper havde i anden halvleg chancerne til at bringe sig tilbage i opgøret, men NFC-forsvaret med Mikkel Juhl Andersen, der spillede alle 92 minutter på højre back, holdt stand.

Med et kontrastød kort før tid lukkede og slukkede Mathias Kristensen opgøret til 3-0, og sensationen var en realitet.

Dagen derpå sad den vilde oplevelse stadig i kroppen hos den unge Præstø-dreng, som ligesom sine holdkammerater leverede en fremragende præstation.

- Jeg var egentlig forholdsvis tidligt hjemme, og prøvede at falde til ro ved 23.30-tiden. Men adrenalinen kørte jo videre, jeg svedte helt vildt, og var slet ikke træt. Så jeg lå og vendte mig i lang tid, før jeg faldt nogenlunde til ro, må jeg indrømme. Da jeg så vågnede i dag, var det lidt ligesom at vågne op efter en bytur, hvor man vågner med en mærkelig følelse, og er helt kvæstet. Det var en hård kamp at spille, hvor vi skulle stå distancen, og det var sent om aftenen. Men det var bare megafedt. Ren eufori med den store opbakning og den flotte kulisse, lød det fra Mikkel Juhl Andersen, der naturligvis ikke kunne andet end at stemple aftenen som perfekt:

- Specielt i første halvleg synes jeg, vi er ubetinget det bedste hold på banen. Anden halvleg bliver vi presset væsentligt mere i bund, og de kommer til nogle store chancer. Men vi står distancen, og får lukket det til 3-0. Så det kunne ikke blive en mere perfekt aften. Stemningen bagefter kampen var selvfølgelig også derefter. Der var mange, der ikke rigtig kunne forstå det. Og det tikkede også ind med lykønskninger på min telefon fra mange, jeg ikke har snakket med i lang tid - så der kunne jeg jo også se, at der var noget ekstra opmærksomhed omkring kampen, end hvad der normalt er.

Med Andersens blot 21 år, så rangererer sejren også helt i toppen af hans hidtidige bedrifter og oplevelser som fodboldspiller.

- Nu har jeg set kampen igen, og det var det fedeste i hele verden. Det er uden tvivl mit fodboldmæssige højdepunkt i karrieren hidtil. Også på grund af den måde vi gør det på, hvor vi faktisk kører dem ud af banen med 3-0, siger sydsjællænderen, som peger på, at flere faktorer gjorde udslaget.

- Vi er et virkelig godt sammentømret hold efterhånden, der kender hinanden godt, og spiller en god gang fodbold - særligt på vores hjemmebane. Derudover så tror jeg, at vi overmatchede dem lidt på energien. Plus de nok kom, og undervurderede os lidt.

Sejren og oplevelsen har også forøget det unge forsvarstalent tro på egne evner.

- Når jeg har set Superligaen det seneste år har man jo tænkt, og man selv kunne være med på niveauet, hvis jeg fik chancen. I går spillede jeg så overfor William Bøving, Pep Biel og Jonas Wind, som spiller fast i Superligaen. Det var ikke noget, der stressede mig i kampen, og jeg følte sagtens, jeg kunne være med. Det var sindssygt fedt at få bekræftet, siger Andersen.

Hvem Andersen og falstringerne møder i næste runde af pokalturneringen blev afgjort sent torsdag aften.

Rejser du til udlandet i år?