29. oktober 2020
Næstved-truppen under torsdagens træning. Yderst til venstre er det Bakr Abdellaoui med Mathias Holm lige bag sig. Forrest til højre er det Can Özkan. Foto: John Ringstrøm
Næstved-truppen under torsdagens træning. Yderst til venstre er det Bakr Abdellaoui med Mathias Holm lige bag sig. Forrest til højre er det Can Özkan. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye folk er klar til kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye folk er klar til kamp
Sport Sjællandske - 09. oktober 2020 kl. 06:35
Af John Ringstrøm

Hvor mange af de tre nye spillere - og om nogen overhovedet - der får debut fredag aften i den grønne trøje, ved kun Næstved Boldklubs cheftræner Pedro Hipolito og hans nærmeste.

Under alle omstændigheder virker de tre sidst ankomne, der blev hentet ind lige inden transfervinduets lukning mandag midnat, klar til at træde til, hvis træneren kalder.

Shelove Achelus, Bakr Abdellaoui og Can Özkan har været i træningstøjet i ugens løb og er pludselig med til at give helt nye dimensioner til en i forvejen stor førsteholdstrup.

Derudover træner den tidligere Esbjerg-spiller, Mathias Holm, der har spillet en stor del af sin ungdomstid i Næstved, også med. Men om han får en aftale, er stadig uvist.

- Det var min anden træning, og det har været godt. Alle gutterne er fine. Vi joker med hinanden allerede. Jeg føler mig godt tilpas og glæder mig over at være her, sagde tyske Can Özkan efter torsdagens våde træning.

Den tidligere Bielefeld-spiller kunne godt ligne én, der er med i truppen mod Avarta.

- Det er måske for tidligt for mig at spille i morgen, jeg ved det ikke. Jeg tager det »step by step«. Men jeg bliver glad, hvis jeg kommer til at spille lidt. Jeg er fit og kan spille, hvis træneren vil have det, sagde 20-årige Özkan.

Han gør sig primært på den defensive midtbane som »6'er«, men kan også rykke en tak længere frem, hvis der er behov.

- Jeg håber, vi får en god sæson og jeg håber også, at jeg kommer til at spille en masse kampe. Men først og fremmest skal holdet spille godt, mente tyskeren, der i Næstved er flyttet ind hos landsmanden Alexander Schmitt og serbiske Aleksa Todorovic.

Shelove Achelus, der er hentet i Viborg, og Bakr Abdellaoui, som meget sent mandag kom fra svenske Östersunds, er to offensive spillere.

Det er 20-årige Mathias Holm også, men hvis de to førnævnte er usikre til kampen mod Avarta, er Holm omend endnu mere.

Den unge sydsjællænder ophævede sin kontrakt med Esbjerg for nogle dage siden for at ville finde sig en ny klub.

- Der var snak om en mulighed for en lejeaftale med Næstved, men det var lidt sent i forhold til transfervinduet, så det nåede ikke at falde på plads. Så valgte jeg at ophæve ned Esbjerg og jeg fik muligheden for at træne med her, holde mig lidt i gang og se, hvad det kunne blive til. Det er spændende nok. Jeg kender jo klubben og nogle af dem omkring, da jeg var her fra U12 til U17 cirka, konstaterer Mathias Holm, der deltog i torsdagens træning på lige fod med de øvrige.

- Nu må vi se, hvad det kan blive til, hvad klubben siger til mig, og hvad jeg siger til dem. Der er mange ting i det. Men jeg håber, de muligvis kan bruge mig, siger Holm, der midlertidigt er flyttet ind hos sine forældre i Næstved.

- Jeg flyttede hjemmefra til Esbjerg, da jeg var 16, men det er meget rart at komme tættere på familien igen her på Sjælland. Men jeg har en agent, der arbejder på sagen. Jeg er heldigvis fri, så jeg kan tage det lidt roligt, kommer det fra den unge, hurtige kantspiller, der måske bliver Næstved-spiller igen.

- Om det bliver Næstved eller en anden klub, må vi se, sagde han.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?