4. august 2020
- Det var måske ikke lige den unge spiller, der stod i kø til et langsigtet makkerskab, siger Frederik Søgaard, der i stedet får rutinerede Mads Pieler Kolding ved sin side. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

- Det var måske ikke lige den unge spiller, der stod i kø til et langsigtet makkerskab, siger Frederik Søgaard, der i stedet får rutinerede Mads Pieler Kolding ved sin side. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye doublepar på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye doublepar på plads
Sport Sjællandske - 07. juli 2020 kl. 20:41
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På få måneder har badmintonlandsholdet mistet både Mathias Boe, Mads Conrad-Petersen og senest Carsten Mogensen, der mandag meldte ud, at han forlader forbundstræningen i Brøndby.

Afskeden med de tre rutinerede doublespillere har nu fået landstræner Kenneth Jonassen til at sammensætte to nye herredoubler og to nye mixeddoubler.

Mønboen Niclas Nøhr skal fremover være med i begge kategorier sammen med henholdsvis Mathias Christiansen og Amalie Magelund, mens de to Team Skælskør-spillere Frederik Søgaard og Mads Kolding skal danne par.

- Vi har en klar ambition og målsætning om at vinde medaljer til Danmark, og hvis vi skal fortsætte med at gøre det, er det selvsagt vigtigt at få fremtidens spillere med. Derfor har vi kigget på, hvordan vi kan lave nogle nye konstellationer som bedst muligt understøtter næste generation af topspillere i deres udvikling, siger Kenneth Jonassen, der også har sat Mikkel Mikkelsen og Rikke Søby sammen i en mixeddouble.

Farvel til mixed-makker
For Niclas Nøhr betyder ændringerne ikke kun, at han nu skal til at satse på to kategorier, men også at han siger farvel til sin mangeårige mixed-makker Sara Thygesen.

Parret har blandt andet vundet European Games og været oppe som nummer 16 på verdensranglisten. Men lige nu er de blot nummer 45 og dermed uden for de 32 par, der er kvalificeret til de største World Tour-turneringer.

- Vi har jo spillet sammen i mange år og opnået nogle ting sammen. Men vi har haft et svært år, hvor Sara har været meget skadet. Samtidig har hun fokuseret meget på sin damedouble, hvor hun har en rigtig god chance for at komme til OL, siger Niclas Nøhr.

Hvis samarbejdet skulle fortsætte ønskede Niclas Nøhr at makkeren fokuserede lige så meget på mixeddouble fremover, men den garanti kunne han ikke få.

- Og det har jeg også respekt for. Jeg ville selv have haft det på samme måde. Men jeg er nødt til at være lidt egoistisk og se på, hvor jeg passer ind, siger Niclas Nøhr.

- Vi må er kende, at vi har været uheldige med skader. Først mig og så Sara, og vi har ikke kunnet udleve de drømme, vi havde sammen. Så nu starter jeg på noget nyt og spændende sammen med Amalie Magelund, og det giver nyt blod på tanden.

I herredouble har Niclas Nøhr det på samme måde, og er spændt på, hvad det kan føre til.

- Både mig og Mathias har koncentreret os om mixeddouble i nogle år, men vi vil også gerne spille herredouble - og mener godt, at vi kan holde til det i kroppen. Og når der nu er nogle stykker, der er stoppet, var Badminton Danmark nærmest »tvunget« til at sætte os sammen, siger Niclas Nøhr med et grin.

Ungdom og rutine

Kim Astrup fra Team Skælskør og Anders Skaarup er rangeret som Danmarks bedste herredouble, men udover Niclas Nøhr og Mathias Christiansen, får de nu også konkurrence af Skælskør-spillerne Frederik Søgaard og Mads Kolding.

- Det skal nok blive underholdende, siger 22-årige Frederik Søgaard, der glæder sig til makkerskabet med den 10 år ældre Mads Kolding.

- Jeg er sikker på, at Mads er den rigtige makker for mig lige nu. Jeg har noget ung energi over mit spil, mens han er mere rutineret og kan holde sammen på det hele. Så meningen er, at han skal lære fra sig. Men jeg kan også lære ham noget..., siger Frederik Søgaard.

- Jeg er ung og sulten og vil frem, og det tror jeg er lige, hvad Mads har brug for. Det kan give mig noget erfaring, og det år, vi går i møde handler først og fremmest om udvikling. Og så tager vi en ny snak efter VM næste år, siger han.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?