24. juni 2021
Tobias Pedersen (t.v.) og Næstved undgår at krydse Farø-broen for at møde Mikkel Andersen (th) og Nykøbing FC i den kommende sæson. Men sydsjællænderne skal til gengæld over Storebæltsbroen en del gange. Foto: Jens Wollesen
Tobias Pedersen (t.v.) og Næstved undgår at krydse Farø-broen for at møde Mikkel Andersen (th) og Nykøbing FC i den kommende sæson. Men sydsjællænderne skal til gengæld over Storebæltsbroen en del gange. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny træner er på trapperne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny træner er på trapperne
Sport Sjællandske - 28. maj 2021 kl. 22:55
Af John Ringstrøm

Med to kampe tilbage af sæsonen kan Næstved Boldklub begynde at se frem mod den nye sæson i 2. division med en endnu ikke ansat ny cheftræner.

Men han skulle ifølge avisens oplysninger være tæt på, og så kan man selvfølgelig begynde at gisne om navne.

Der har været nævnt trænere som Ulrik Balling, Joakim Mattsson, Jesper »Købmand« Pedersen og endda de to tidligere Næstved-ikoner Peter Bonde og Anders Møller Christensen, men hvorvidt de er aktuelle eller ej, får vi forhåbentlig snart en afklaring på.

Klubbens direktør Peter Nielsen har tilnærmelsesvis lovet en ny træner istedet for portugisiske Pedro Hipolito, inden truppen går på sommerferie, og da der kun mangler Vanløse ude i lørdagens opgør samt Brønshøj hjemme i sæsonens sidste kamp 5. juni, er det ved at være op over.

I mellemtiden kan sydsjællænderne indstille sig på at skulle spille i den nye 2. division, som efter sommerferien bliver den tredjebedste, landsdækkende række.

- Det bliver fantastisk. Vi kan jo se, hvor spændende det har været i superligaen og 1. division (NordicBet Ligaen, red.) med et grundspil og et slutspil. Det får vi også, og det vil give spænding til sidste spillerunde for de fleste. Skulle man være et par point efter for at komme i slutspil eller nogle over for at undgå nedrykningsslutspil, kan der hele tiden nå at ske noget, siger Peter Nielsen.

Han stiler målrettet efter at ende i den bedste halvdel.

- Top 6 er vores klare målsætning. Men det er altid svært at vide, hvordan det udvikler sig. Mange spillere kan nå at skifte klub hen over sommeren og indeværende sæson er jo heller ikke afgjort alle steder, siger Næstved-direktøren.

Som billedet tegner sig lige nu, vil Næstved i den kommende 2. division skulle møde fire hold - HIK, Hillerød, AB og FA 2000 - fra den nuværende række, Skive og Kolding som nedrykkere fra 1. division samt B93, Aarhus Fremad, Thisted FC, Frem og Middelfart fra den nuværende vestlige 2. division.

Det kan dog nå at ændre sig. Eksempelvis kan Slagelse eller FC Roskilde med en mirakel-slutspurt nå at tage pladsen fra FA 2000, mens der er endnu mere spænding om det i vestkredsen.

- Uanset hvad, skal vi med vores setup og trup ende i top 6. Det altoverskyggende mål er selvfølgelig oprykning til 1. division, men det bliver i fremtiden. Vi har tid nok, konstaterer Peter Nielsen, der også er medejer af klubben.

- Vi er igang med at bygge op. Ikke helt fra bunden, men vi skal implementere vores spillestil og integrere de unge spillere, siger fodbolddirektøren, som glæder sig til både at præsentere en ny træner og deltage i den kommende 2. division.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?