7. april 2020
Dennis Blaser (forrest) var igen det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og scorede for sin nye klub. Til højre ses angrebsmakker Ivan Franjic, som faldt forkert ned på sin ankel med hele sin vægt og forvred den. Foto. Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Dennis Blaser (forrest) var igen det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og scorede for sin nye klub. Til højre ses angrebsmakker Ivan Franjic, som faldt forkert ned på sin ankel med hele sin vægt og forvred den. Foto. Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny sejr i næstsidste test

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny sejr i næstsidste test
Sport Sjællandske - 19. februar 2020 kl. 22:13
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For anden gang i træk vandt Næstveds 1. divisionshold en træningskamp og for anden gang i træk kom den nye tyske angriber Dennis Blaser på tavlen.

Mod Frem gjorde Blaser det til 1-0 i en ikke særlig velspillet kamp, »de grønne« vandt 2-1 på et sidsteøjebliksmål af Ahmed Hassan, og mod Brønshøj onsdag aften i Storhallen på Nygaardsvej var tyskeren igen på pletten.

Efter godt en halv time brød Aleksa Todorovic flot igennem i højre side, prikkede bolden videre til Ivan Franjic, som fik sendt den ind foran mål, hvor Blaser kæmpede sig først frem til den og puttede den i kassen.

Der er kun en lille halvanden uge til første turneringskamp, hvor sydsjællænderne premierer ude mod Kolding lørdag 29. februar, medmindre den sydjyske bys stadion står under vand, og i den henseende var indsatsen og spillet mod Brønshøj ganske opløftende.

- Det var vores bedste kamp, mens jeg har været her, i forhold til kommunikationen, energien og strukturen. For mig var det vigtigt at se, at vi har et »hold«!, kom det fra cheftræner Maximilian Dentz.

Næstveds tyske træner så ikke flere mål i kampen, selv om der var et par nærgående forsøg fra primært Mathias Kisum i 1. halvleg og Aleksa Todorovic i 2. halvleg.

- Jeg er glad for, at vi laver færre fejl, end vi har gjort tidligere. Men vi skulle til gengæld også have lukket kampen noget før. Vi har mange gode aktioner, som vi ikke får gjort færdig, fordi vi selv »ødelægger« mulighederne. Det skal vi blive bedre til, mener Dentz.

Brønshøj, som er et af de bedre hold i 2. division, spillede frisk med. Enkelte gange svigtede opdækningerne i den sydsjællandske defensiv, men gæsterne med blandt andre Vordingborg-drengen Mads Rønne i front og senere den tidligere Næstved-spiller Kevin Bechmann Timm formåede ikke at udnytte de få chancer, der kom efter eksempelvis dødbolde.

Næstveds centrale forsvar med Christian Enemark og anfører Joel Felix stod nu også ganske godt i det åbne spil foran keeper Mikkel Bruhn, der ikke blev sat på de store prøver.

I en forholdsvis lige og intens kamp, der blandt andet afstedkom seks-syv gule kort, havde værterne dog for det meste teten, og især på den centrale midtbane lyste det nye tyske energibundt Alexander Schmitt godt op ved siden af Luis Fernando.

Frem af banen gjorde Todorovis det godt på højrekanten, mens Ivan Franjic var sendt helt frem i front ved siden af Blaser. En spændende duo, hvor Franjic skal gøre forsvaret usikkert med sine driblinger og Blaser skal være i boksen og putte boldene ind. Desværre for sydsjællænderne måtte Ivan Franjic udgå med en ankelskade og også Dennis Blaser fik undervejs en hård medfart, der betød, at han skrantede lidt ved kampens slutning.

I forvejen døjer Næstved med en del skader. Målmand Jacob Pryts mangler stadig lidt efter sin knæskade. De to midterforsvarere Jesper Christiansen og Hendrik Starostzik er ude på ubestemt tid, venstrebacken Markus Mlynikowski har en lille skade, men er snart klar igen og nyankomne Andreas Heimer har en overbelastningsskade, han ikke ønsker at teste alt for kraftigt endnu.

Kampen i tal
Træningskamp
Næstved - Brønshøj: 1-0 (1-0)

1-0: Dennis Blaser (32)
Næstveds hold: Mikkel Bruhn - Stefan Vico (64/Lucas Surek), Christian Enemark, Joel Felix, Milenko Malovic - Aleksa Todorovic, Alexander Schmitt, Luis Fernando (60/Mark Kongstedt), Mathias Kisum (86/Christoffer Bergmann) - Ivan Franjic (44/Ahmed Hassan), Dennis Blaser (74/Oliver Haurits).