13. juni 2021
Næstved ser gode muligheder mod Roskilde, som de er underdogs. På billedet ses Radim Bako i aktion for holdet i semifinalen mod B 75.  		Foto: Kenn Thomsen
Næstved ser gode muligheder mod Roskilde, som de er underdogs. På billedet ses Radim Bako i aktion for holdet i semifinalen mod B 75. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved tror på overraskelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved tror på overraskelse
Sport Sjællandske - 11. maj 2021 kl. 06:52
Af Niels Nedergaard

Klaveret har spillet for Næstved indtil videre i denne sæson, hvor sydsjællænderne på imponerende vis er nået hele vejen til finalen. Senest gik det ud over B 75, som holdet levnede ingen chancer og gjorde rent bord med to flotte sejre på 5-1.

arrow Læs også: Billeder: Næstveds batmænd i guldrus

Nu venter den helt store styrkeprøve for Næstved, når de møder storfavoritterne fra Roskilde Bordtennis, der har domineret bordtennisligaen de sidste mange år og har et stjernespækket mandskab med Michael Maze, Allan Bentsen osv.

Netop dette skræmmer dog ikke det lokale bordtennishold fra Sydsjælland, og holdets sportschef, Jeppe Spottog, har stor tro på, at man kan byde Roskilde op til dans.

- Roskilde er jo klare favoritter, men lige nu har vi faktisk ret store forventninger til opgøret, for alle på vores hold leverer på toppen. De topper alle sammen lige nu, og der er god optimisme på holdet, så der er store forventninger til kampen, selvom vi godt ved, det bliver svært, siger Jeppe Spottog.

Selvom Næstved-sportschefen godt er klar over, at alt skal gå op i en højere enhed mod Roskilde, så er troen alligevel stor på, at holdet kan levere overraskelsen og tage DM-guldet.

- Vi tror alle sammen, at vi kan vinde. Vores forventninger er helt klart at kunne spille lige op med dem. Vi vil ikke bare tabe 0-2 eller lignende. Vi skal kunne spille ud mod dem og ligesom få en god kamp, fortæller Jeppe Spottog, og tilføjer:

- Vi ved, hvordan Roskilde stiller, og vi har forberedt os en del på, at både Allan (Bentsen, red.) og Maze (Michael, red.) er venstrehåndet. Vi har samtidig sat holdet, og alle ved, hvem de skal møde, men det er klart, at alle vores spillere skal ramme dagen, hvis vi skal vinde. Der er ingen, der må spille under niveau, lyder de afsluttende ord fra sportschefen.

Den første ud af tre mulige finalekampe spilles tirsdag 17.00 i Mærk Næstved Hallen i Toksværd. Kampen kan desuden ses live på tv-kanalen Sport Live.

arrow Tog første stik mod favoritterne: Spænding om bordtennis-DM
11. maj 2021 kl. 21:52 Opdateret: kl. 09:25
arrow Bentsen savner mest af alt tilskuerne
10. maj 2021 kl. 21:55 Opdateret: kl. 22:37
Hvor langt tror du Danmark når ved EM