15. juni 2021
Can Özkan spillede formentlig sin sidste kamp for Næstved og var sammen med de jublende holdkammerater godt spillende i storsejren over Brønshøj i sidste spillerunde. Foto: John Ringstrøm
Can Özkan spillede formentlig sin sidste kamp for Næstved og var sammen med de jublende holdkammerater godt spillende i storsejren over Brønshøj i sidste spillerunde. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved sendte Brønshøj ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved sendte Brønshøj ned
Sport Sjællandske - 05. juni 2021 kl. 16:47
Af John Ringstrøm

På forrygende første 45 minutter tog Næstved Boldklub en overbevisende sejr i sæsonens sidste 2. divisionskamp.

arrow Læs også: Grundlovsmøde: Venstre ser frem til vagtskifte

5-1 blev det over Brønshøj, som med det nederlag rykkede ud af divisionerne for første gang siden 1945. Og så ovenikøbet i deres turneringskamp nummer 2000!

Det var en flok bovlamme og sikkert møgnervøse hvepse, der mødte op i det sydsjællandske grundlovsdag, hvor de skulle bruge en sejr for ikke at rykke ned i danmarksserien. Men det var de aldrig i nærheden af.

»De grønne« ville formentlig gerne give deres cheftræner Pedro Hipolito - og måske også deres udenlandske spillere - en ordentlig afskedsgave, så de satte sig på opgøret fra start.

Efter bare seks minutter var Mileta Rajovic på pletten og vippede en løs bold over Brønshøj-keeper Kasper Viltfort til 1-0. Og cirka midtvejs i 1. halvleg ville Christoffer Thrane ikke stå tilbage for sin angrebskollega og gjorde det til 2-0 på godt oplæg af Abdoulie Njai.

Få minutter senere ville Kasper Mertz også lege med, da han stod det rigtige sted til 3-0. Mertz var dog også på »pletten« i den anden ende, hvor han fik begået et lidt tvivlsomt straffespark. Aleksander Lazarevic reducerede til 3-1 ved at passere Nicklas Dannevang i Næstveds mål.

Men igen skulle der ikke gå mere end tre minutter, før der var gang i scoringen igen. Denne gang ved Næstveds topscorer Ahmed Hassan med sit 16. sæsonmål på et flot hovedstød efter et skarpt frisparksindlæg fra Can Özkan.

2. halvleg blev lidt af en ørkenvandring, men mod slutningen burde Abdoulie Njai nok have sømmet »hvepsenes« kiste til. To gange alene med keeper Vilfort brændte den lynhurtige Næstved-spiller dog.

Omvendt lykkedes det topscorer Hassan at score sit sæsonmål nummer 17, da han i tillægstiden gjorde det til 5-1 på oplæg fra Mathias Holm.

arrow Kæmpe regning venter kommende gaskunder
04. juni 2021 kl. 16:11 Opdateret: kl. 20:43
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?