14. oktober 2019
Anders Keller havde virkelige fart på i begyndelsen af finaleheatet og var langt foran konkurrenterne, da tekniske problemer ødelagde drømmen om guld ved de nordiske mesterskaber. Foto: Claus Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Anders Keller havde virkelige fart på i begyndelsen af finaleheatet og var langt foran konkurrenterne, da tekniske problemer ødelagde drømmen om guld ved de nordiske mesterskaber. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal favorit fik vand i maskineriet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal favorit fik vand i maskineriet
Sport Sjællandske - 11. august 2019 kl. 21:16
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Anders Keller fra Bårse Jetski Klub er regerende dansk mester og nykåret svensk mester, og han havde håbet at føje det nordiske mesterskab til samlingen søndag eftermiddag på »hjemmebane« i Vordingborg.

arrow Læs også: Billedserie: Kampen om de nordiske mesterskaber i Aquabike

Efter et par omgange af det afgørende tredje heat tydede alt da også på, at værtsklubbens hovednavn skulle snuppe titlen i »kongeklassen« GP1 i sikker stil.

Efter en forrygende start havde den 26-årige slagelseaner lagt konkurrenterne langt bag sig, men pludselig fik han ikke sand, men derimod vand i maskineriet.

- Jeg førte med 15 sekunder, men så var der en vandslange, der revnede. Det er rent uheld. Den suger havvand ind til at køle motoren med, men halvdelen af vandet blev sprøjtet ud indeni, så den var ved at sænke sig selv, siger en ærgerlig Anders Keller.

Efter nogle minutters mekanikerarbejde kom han tilbage i løbet og nåede lige akkurat at gennemføre nok at heatet til at få en placering som nummer 10.

Anders Keller har aldrig prøvet at udgå, og det blev altså heller ikke denne gang. Men det var lidt af et sats at fortsætte efter de tekniske problemer.

- Vi hev nogle sikkerhedsventiler ud, så hvis jeg var gået i stå, så var skien sunket..., siger Anders Keller.

Anders Keller vandt det første heat lørdag og blev nummer to i andet heat søndag. Og selv om han sluttede langt nede i rækkerne i finalen, var det alligevel nok til at snuppe sølvmedaljen efter svenske Emma-Nellie Örtendahl og foran fynboen Andreas Thiesson.