3. juni 2020
Der er ikke mulighed for egentlig hockey-træning i øjeblikket, men i stedet holder Emilie Blankschøn og de øvrige landsholdsspillere formen ved lige med online fællestræning. Privatfoto
Der er ikke mulighed for egentlig hockey-træning i øjeblikket, men i stedet holder Emilie Blankschøn og de øvrige landsholdsspillere formen ved lige med online fællestræning. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landshold holder form og fællesskab ved lige online

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landshold holder form og fællesskab ved lige online
Sport Sjællandske - 05. april 2020 kl. 21:18
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

45 minutters fysisk træning plus udstrækning.

Det var programmet, da landstræner Niklas Dunham forleden samlede sine hockey-kvinder til fællestræning. Hver for sig.

De planlagte træningssamlinger på banen er aflyst på grund af corona-krisen, men i stedet mødes spillere og trænere nu online for at få sved på panden og holde formen ved lige.

Ideen kommer fra landsholdsanfører Emilie Blankschøn fra Slagelse, der til daglig spiller for tyske Club zur Vahr i Bremen.

- Vores fysiske træner hernede har arrangeret online-træning én gang om ugen, og det foreslog jeg Niklas, at vi også gjorde med landsholdet. Så det har han fået stablet på benene hver onsdag, til tingene ændrer sig igen, siger Emilie Blankschøn, der er glad for at se lidt til sine landsholdskammerater - også selv om det kun er på en skærm.

- Folk har jo stadig deres individuelle træning, som de passer, men det er mentalt vigtigt at få set hinanden, og det er meningen, at vi skal skiftes til at stå for det. Og næste gang skulle vi gerne være fuldtallige, siger Emilie Blankschøn.

Fødselsdagsfest er aflyst
En lille times tid med danskere »omkring sig« hjælper også lidt på humøret, når man sidder i Tyskland og er langt fra familien derhjemme.

- Jeg skulle have været hjemme her i weekenden, men det kunne jo ikke lade sig gøre. Og jeg fylder 25 år senere i april og havde inviteret mine fire bedsteforældre, min mor, min far og min søster herned. Men det bliver heller ikke til noget, siger Emilie Blankschøn, der ærgrer sig.

Men så er det heller ikke værre.

- Hvis man ser sig om i verden er der jo større problemer end det, og det nytter jo ikke at sidde og have prinsesse-nykker over det. Heldigvis har jeg en sød kæreste, så jeg ikke skal være helt alene, siger Emilie Blankschøn, der udover at spille hockey i Tyskland også er i praktik i en virksomhed i forbindelse med sine studier.

På grund af den aktuelle situation deler hun og kæresten nu både arbejdstid og fritid, for begge arbejder hjemmefra, og samtidig giver den aflyste hockeytræning Emilie Blankschøn bedre tid til at skrive speciale på sin uddannelse.

Og imens behøver hun ikke bekymre sig om fremtiden i sin tyske klub, der mener at have styr på økonomien trods corona-krisen.

- Klubben har meldt ud, at vi ikke får problemer og er klar til at starte op igen, når alt bliver normalt, siger Emilie Blankschøn.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?