7. december 2019
Jimmi Bagger Nielsen (bagerst) tabte ikke et eneste parti i sin single, og Kasper Kofoed slog sin modstander for første gang - endda så klart som 6-1, 6-2. I herredouble måtte de to Næstved-spillere dog ud i en afgørende matchtiebreak for at hive en sejr hjem. Foto: Claus Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Jimmi Bagger Nielsen (bagerst) tabte ikke et eneste parti i sin single, og Kasper Kofoed slog sin modstander for første gang - endda så klart som 6-1, 6-2. I herredouble måtte de to Næstved-spillere dog ud i en afgørende matchtiebreak for at hive en sejr hjem. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kurs mod opryknings-brag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kurs mod opryknings-brag
Sport Sjællandske - 26. november 2019 kl. 09:13
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fire holdkampe, fire sejre og 22-2 i kampscore.

Så langt følges Holbæk og Næstved/Ringsted ad i toppen af mændenes 2. division, og det er kun en marginalt bedre sætscore, der giver vestsjællænderne den øjeblikkelige førsteplads i rækken.

Det blandede hold fra Næstved og Ringsted var dog kun to vundne bolde fra at overtage den i weekendens spillerunde.

Her vandt syd- og midtsjællænderne på hjemmebane i Næstved 5-1 over Greve, og hvis Johannes Hemmingsen havde vundet i 2. herresingle, kunne holdet have holdt den efterfølgende julefrokost helt på toppen.

Den spillende holdkaptajn har i længere tid døjet med en skade i hoften, men i den foregående kamp mod Roskilde var han tilbage på holdet i en herredouble.

Mod Greve havde Johannes Hemmingsen meldt sig klar til begge kategorier, og han fik en god start med 6-1 i første sæt mod John Møller.

I andet sæt kom Johannes Hemmingsen bagud 2-5, men fik udlignet og havde endda en breakchance til 6-5.

Greve-spilleren slap dog med skrækken, og da sættet skulle afgøres i en tiebreak, havde han heldet med sig.

En netruller gav John Møller en sætbold, og da Johannes Hemmingsen servede dobbeltfejl, skulle kampen afgøres i en matchtiebreak.

Johannes Hemmingsen overlevede tre matchbold og udlignede til 9-9, men John Møller skaffede sig en fjerde chance med en baghåndsvinder, og afgjorde efterfølgende kampen med en stærk forhåndsreturnering.

Heldigvis for værterne havde både Kasper Kofoed, Jimmi Bagger Nielsen og Kaspar W. Rasmussen vundet deres respektive singler i overbevisende stil, og da sidstnævnte også vandt sin herredouble sammen med Johannes Hemmingsen, var den samlede sejr i hus.

I dagens sidste kamp hev Jimmi Bagger Nielsen og Kasper Kofoed akkurat en sejr hjem i en matchtiebreak til slutresulatet 5-1.

- Det vigtigste var, at vi vandt. Hvis man går ubesejret gennem sæsonen, så rykker man op - uanset om et andet hold har flere point. Så vi skal bare vinde 4-3 i Holbæk, siger Johannes Hemmingsen.

Den formentlig afgørende kamp om oprykning til 1. division spilles først 14. marts, men inden da har Næstved/Ringsted lige et par andre kampe, der skal vindes.

1. februar kommer AB på besøg i Næstved, og 29. februar gælder det rækkens nummer tre fra Ølstykke på udebane.