5. april 2020
Slagelse har endnu til gode at spille sin første hjemmekamp i år, og indtil videre har det også lange udsigter med at komme tilbage på træningsbanen. Klubbens kontraktspillere er derfor sendt hjem med fuld løn i henhold til trepartsaftalen. Foto: Jens Wollesen
Slagelse har endnu til gode at spille sin første hjemmekamp i år, og indtil videre har det også lange udsigter med at komme tilbage på træningsbanen. Klubbens kontraktspillere er derfor sendt hjem med fuld løn i henhold til trepartsaftalen. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kontraktspillere sendes også hjem i Slagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kontraktspillere sendes også hjem i Slagelse
Sport Sjællandske - 22. marts 2020 kl. 17:22
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ligesom det er tilfældet for så mange andre danske fodboldklubber, har man også valgt at sende sine ansatte hjem i Slagelse B&I for at kunne få kompensation i henhold til den trepartsaftale, som regeringen præsenterede i sidste uge, hvor man ønsker at hjælpe virksomheder, der bliver ramt af coronakrisen.

I Slagelse drejer det sig dog ikke om hele truppen, da de fleste spillere er amatører og altså ikke på kontrakt.

I forbindelse med hjemsendelsen er der fire spillere og en række trænere omfattet. Det drejer sig om Christoffer Thrane, Martin Jensen, Rasmus Grønne og Mathias Andersen. De er alle på såkaldte DBU-kontrakter, der kvalificerer dem til en officiel hjemsendelse med fuld løn.

- Det har været et naturligt skridt for os at gøre det her. Nu er det ikke så mange spillere, det drejer sig om, men vi har også en række ansatte på trænersiden, som vi har valgt at sende hjem i den nuværende situation, siger Søren Andersen, der stadig selv arbejder videre.

Det drejer sig om U19-træner Lennart Kragh, U17-træner Zouher Abdullatif, U+træner Per Venzel, head of coaching Jonas Nielsen og Mick Keller, der er administrativ og daglig leder i SBI. Derudover er Mick Keller også en del af klubbens bestyrelse, så han har også en god ide om, hvad den nuværende coronapause kommer til at få af økonomiske konsekvenser for Slagelse.

- Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at tabe penge på pausen. Indtægterne fra vores hjemmekampe er en betydelig post på det budget, som vi har lavet frem til sommer, så det kommer til at kunne mærkes, men vi nåede at sætte en række alternativer i søen, inden vi blev sendt hjem, fortæller Mick Keller.

Blandt andet har Slagelse B&I fået oprettet en webshop i håbet om, at fans i stedet for at købe øl og pølser til de udskudte hjemmekampe nu kan bruge pengene på et halstørklæde eller andet grej fra den nye webshop.

- Det gælder om at se muligheder i en hver situation, og det forsøger vi så at gøre her med dette tiltag, siger Mick Keller, der er bekymret for de danske fodboldklubber som helhed.

- Man skal huske på, at det der rammer erhvervslivet også rammer foreningslivet, så generelt er jeg lidt nervøs for de danske fodboldklubber en bred kam, fordi de vil blive ramt på sponsorsiden, siger Mick Keller.

Han er frustreret over, at duften af græs og forårssolen ikke bliver fulgt op af aktiviteter på stadion.

- Nu var vi lige klar til den første hjemmekamp, men heldigvis nåede jeg ikke at bestille pølser. Jeg afventede lige et pressemøde med Mette Frederiksen, og det sparede os fra at brænde inde med 150 kilo pølser, siger Mick Keller.