20. oktober 2019
Dommer Sebastian Friis Aagerup (i gult) slipper for yderligere tiltale, selv om han lavede en stor fejl i kampen mellem Næstved og Viborg 22. september. Foto: Jens Wollesen
Dommer Sebastian Friis Aagerup (i gult) slipper for yderligere tiltale, selv om han lavede en stor fejl i kampen mellem Næstved og Viborg 22. september. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentar: Uretfærdig karantæne til Vico

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentar: Uretfærdig karantæne til Vico
Sport Sjællandske - 01. oktober 2019 kl. 11:10
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan lyde som en banal, marginaliserende fejl, når en fodbolddommer glemmer at vise en spiller ud, selv om spilleren faktisk har modtaget to gule kort.

arrow Læs også: Ny kamp og rødt kort til Vico

Men det kan vise sig at have ret så vidtrækkende konsekvenser for både spiller, klubberne og måske især folks opfattelse af en stivnakket Fodboldlov.

For hvor kompetent er systemet, når en spiller, i dette tilfælde Næstveds Stefan Vico, selv skal gøre opmærksom på, at han har fået to gule kort og faktisk skal vises ud i 1. divisionskampen mod Viborg.

Det råber til himlen, at han udviser »usportslig adfærd«, når han ikke bevæger sig ud af banen, selv om han egentlig godt ved, at han er blevet vist ud. Det må og skal alene være dommeren, der dømmer og bestemmer, hvordan forløbet skal være i en kamp. Og især når han har hjælp af to linjedommere og en fjerdedommer.

Det svarer jo til, at en spiller selv skal spurte hen til en dommer og påpege, at han faktisk har lavet et lille straffespark, der måske er blevet overset af kampens ophavsmand. Eller at en spiller farer hen til dommeren og spørger, om ikke en medspiller skal have gult kort på grund af en lille, diskret hævnakt. Eller hvorfor skulle en målmand ikke markere, at en bold faktisk har været i mål, selv om ingen andre har set, at den lige var trillet over stregen...

Konsekvensen for Stefan Vico er her, at han får én spilledags karantæne for et rødt kort, han ikke fik! Når alle andre advarsler i kampen mod Viborg 22. september annulleres, virker det helt håbløst, at Vico som den eneste skal straffes. Det er vanvittigt inkonsekvent og diskriminerende.

At Næstveds kamp mod Viborg skal spilles om, er hvad det er. Det kan godkendes fra flere sider. Der kan oven i købet opstå en lille sidegevinst til sydsjællænderne i form af tv-indtægter, hvis den bliver vist på tv. Til gengæld vil et nederlag på mere end to mål betyde, at de mister en placering i forhold til uddeling af tv-penge, der som altid sker efter 11 runder.

Dommer Sebastian Friis Aagerup er den, der slipper billigst. Han har godt nok påtaget sig det fulde ansvar, men har ikke overfor klubberne undskyldt episoden. Og hvilken konsekvens får det for ham? Ingen. Burde han ikke også have fået en karantænedag eller blive frataget sit honorar for et stykke arbejde, han ikke har gjort godt nok?

Der kunne godt ligge et stykke arbejde hos Disciplinærinstansen, der ved lignende sager i fremtiden bør fordele sol og vind lidt mere ligeligt.

arrow Fodboldkamp i 1. division skal spilles om efter dommerfejl
30. september 2019 kl. 12:59 Opdateret: kl. 13:00