11. maj 2021
Line Grøndahl kom på scoringstavlen en enkelt gang i 8-0-sejren over FB. Foto: John Ringstrøm
Line Grøndahl kom på scoringstavlen en enkelt gang i 8-0-sejren over FB. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klasseforskel i 1. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klasseforskel i 1. division
Sport Sjællandske - 02. maj 2021 kl. 20:51
Af John Ringstrøm

Herlufsholms fodboldkvinder havde en smule besvær med at ramme målet i starten af 1. divisions slutspil, men mod Fredensborg i forrige runde fik man pænt hul på bylden med en sejr på 4-0.

arrow Læs også: Endelig en tur i den mørke biografsal igen

Den blev så overgået, og faktisk doblet, da bundholdet FB var på besøg på kunstbanen i Næstved. Hele 8-0 vandt sydsjællænderne, som beviste, at der er kæmpe forskel på toppen og bunden af sådan et slutspil.

- DBU (Dansk Boldspil-Union, red.) har lavet en ny struktur for netop at undgå de her kampe. Der var klasseforskel, konstaterer Herlufsholms sportschef, Steen Hansen med henvisning til næste sæson, hvor 1. division bliver landsdækkende.

Sportschefen kan trods den pauvre modstand glæde sig over, at hans mandskab præsterede til fulde.

- Vi vidste, der ville være forskel, og vi sagde til spillerne, at det skulle de gå ind og vise. Det gjorde de. Man kan vinde sådan nogle kampe her med en god eller dårlig fornemmelse, og vores var god bagefter, siger Steen Hansen.

Herlufsholmerne scorede fire gange i 1. halvleg ved fire forskellige målscorere. Det er i sig selv positivt, men måske endnu mere fordi topangriber Sasja Fabäch Hansen for første gang kom på scoringslisten for sin nye klub.

Hun åbnede scoringen nærmest på »Zlatan-manér«, da hun karatesparkede en bold i nettet. Nikoline Dam Schrøder stod for mål nummer to, da hun trak ind i banen og fyrede af, Line Grøndahl kastede sig frem til 3-0 og Josefine Juel Mejer gjorde det til 4-0 efter en fin bold fra Feline Tokman.

- Vi spillede rigtig godt de første 20 minutter, hvor der var god tempo i bolden. Hvis vi vil spille med højere oppe, kræver det, at vi spiller i højt tempo - også når man møder dårligere hold. Så vi straffede FB med den forskel, der skal være, siger Steen Hansen.

Efter pausen åbnede Annica Schreiber scoringen med et følt langskud. Sasja Fabäch prikkede den ind til 6-0 med sin anden scoring og Patricia Bruun lagde en kølig inderside ind til 7-0.

Ganske kort før tid fik Schreiber også scoret sit andet mål ved i to omgange at få skrabet bolden ind til 8-0.

Det kunne være blevet til mere, men sydsjællænderne er formentlig godt tilfreds med at få omsat så mange af deres muligheder, hvilket ikke har været helt nemt tidligere.

- Der var også plads i 2. halvleg til at bruge bænken og få nogle flere minutter i folk, konstaterer en tilfreds Steen Hansen.

arrow Stadig en million at søge til dansk-tyske projekter
03. maj 2021 kl. 14:57 Opdateret: kl. 11:56
arrow Vershuset er klar til genåbning
03. maj 2021 kl. 11:48 Opdateret: kl. 11:48
arrow Fuld forvandling i Fuglebjerg: Nu kommer biblioteksparken
03. maj 2021 kl. 07:12 Opdateret: kl. 20:43
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?