29. oktober 2020
Philip Hertz var stærkt spillende i sit hjemmebanecomeback, men det hjalp ikke i 62-64-nederlaget til Svendborg Rabbits. Foto: Thomas Olsen
Philip Hertz var stærkt spillende i sit hjemmebanecomeback, men det hjalp ikke i 62-64-nederlaget til Svendborg Rabbits. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kaptajnen kæmpede forgæves

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kaptajnen kæmpede forgæves
Sport Sjællandske - 06. oktober 2020 kl. 22:09
Af Simon Ydesen

Philip Hertz var klart bedste mand hos Team FOG Næstved, da han spillede sin første hjemmekamp siden sin retur til klubben, men det hjalp ikke for Team FOG tabte 62-64 til Svendborg. Nogle ting ændrer sig aldrig. Eksempelvis har Philip Hertz altid været en fantastisk arbejdsom basketballspiller. Det har et år i israelsk basket ikke ændret på. Den hjemvendte Team FOG Næstved-kaptajn knoklede løs på alle cylindre, da Svendborg Rabbits var på besøg til sæsonens første hjemmekamp.

Det sydsjællandske basketmandskab kunne godt have brugt nogle flere spillere med Hertzs indstilling og kvalitet, for det nye Team FOG Næstved-hold ændrede ikke førstehåndsindtrykket fra premieresejren mod Bears Academy: Der er både skidt og kanel i denne sæsons trup.

Det er tydeligt, at angrebsspillet ikke sidder helt i skabet endnu, og den defensive intensitet er også lidt svingende, men når det gælder Philip Hertz, så ved man, hvad man får.

Mod Svendborg var Philip Hertz en sand kriger. Han tog rebounds, som han ikke burde kunne komme i nærheden af. Han ramte skud, som han ikke burde ramme, og så kæmpede han med en imponerende vilje, der var et eksempel til efterfølgelse.

Alt var ved det gamle. Selv den evige kommunikation med dommerne, der aldrig bliver perlevenner med den evigt opponerende Philip Hertz var som den altid har været.

Selve kampen var ikke den store spillemæssige oplevelse. Det var tydeligt, at det er tidligt på sæsonen for begge hold. Det kom blandt andet til udtryk ved mange lange og rodede angreb, hvor afslutningen blev presset. Derfor var det også en lavetscorende kamp, hvor hver eneste scoring blev vital for det øjeblikkelige indtryk af vinderchancen.

Gennem alle 40 minutter var der tale om en meget jævnbyrdig forestilling. På intet tidspunkt kunne et af de to mandskaber for alvor føle sig oven på. I flere situationer var Team FOG Næstved i front med fem-seks point, men hver eneste gang kom de fynske kaniner tilbage på omgangshøjde. Mod kampens slutning var det Svendborg, der tog teten. Godt hjulpet på vej af et medlevende hjemmepublikum formåede Team FOG Næstved dog at gøre afslutningen nervepirrende spændende.

Mod kampens slutning blev de øjeblikkelige udfordringer dog også tydelige på Team FOG Næstved-holdet.

Alante Fenner er hentet ind som en af profilerne, der skal score point, og meget gerne score når kampene er tætte. Den rolle kunne han på ingen måde udfylde mod Svendborg Rabbits.

Efter en rodet og uskøn afslutning var der et sidste angreb tilbage i kampen, og her fik Team FOG Næsted med 2,7 sekunder tilbage på uret chancen for at vinde kampen. Det endte dog med, at DeAndre Abram fik bolden og skulle afslutte. Det var nok ikke den rette mand til den opgave taget i betragtning, at han havde skudt 16 gange i kampen og blot ramt fem af de forsøg.

I stedet burde Philip Hertz have fået bolden, men det skete ikke, og så endte Team FOG Næstved med at tabe 62-64.

- Jeg ville da gerne have skudt det sidste skud, men jeg kunne ikke få bolden, og så var der jo ikke så meget at gøre ved det, forklarer Philip Hertz, der erkender blankt, at der er plads til forbedringer hos Team FOG Næstved.

- Vi skal blive bedre til at tage de rigtige beslutninger og fremfor alt de rigtige skud. Det skal forbedres, og så skal vi altså holde os til trænerens koncept. Der er stadig for mange af de nye, som spiller lidt for kreativt ind imellem, siger Philip Hertz.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?