15. september 2019
Slagelses anfører Patrick Venzel ved fortsat ikke, hvornår han er klar til at spille kampe igen. Foto: Peter Andersen
Slagelses anfører Patrick Venzel ved fortsat ikke, hvornår han er klar til at spille kampe igen. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kaptajn går rundt i uvished

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kaptajn går rundt i uvished
Sport Sjællandske - 29. august 2019 kl. 07:35
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slagelses normale anfører Patrick Venzel er så småt med på træningsbanen igen, men et comeback har stadig lange udsigter for midtbanegeneralen, der er ramt af en hjernerystelse. I lørdagens nedsmeltning mod FA 2000 var det tydeligt, at Slagelse manglede noget lederskab, da det begyndte at gå den forkerte vej på måltavlen. Holdet virkede modløst, og for mange Slagelse-fans må det have været umuligt ikke at savne anfører Patrick Venzel i nødens stund. Ikke at han som en anden superhelt kunne have afværget nederlaget, men han havde i det mindste været garant for noget af det lederskab, der i åbenlys grad manglede hos de apatiske vestsjællændere.

Det har dog fortsat lange udsigter med at få SBIs kaptajn at se i kamp igen.

- Jeg tør ikke sætte nogen tidshorisont på et comeback. Jeg har lært af det her forløb, at jeg skal beskytte mig selv mod skuffelser ved at lade være med at sætte bestemte tidsrammer op for et comeback. Lige nu er der heller ikke noget tegn på, at det er lige op over, siger Patrick Venzel.

Eftervirkningerne af den hjernerystelse, som han pådrog sig i forårets kamp mod Skovshoved, begrænser fortsat Patrick Venzel i forhold til at træne med på lige vilkår med holdkammeraterne.

- Jeg har været lidt med i sidste uge og i mandagens træning. Det føles skønt at være en del af gruppen igen, for det er bare ikke det samme og sidde på en kondicykel for sig selv, mens de andre løber rundt på banen, siger Patrick Venzel, der understreger, at han ikke står lige foran et comeback.