2. marts 2021
Martin Jensen havde et fint frisparksforsøg, som blev reddet til hjørnespark. Slagelse magtede ikke at score i træningskampen mod Dalum, som vandt 3-0. Her er Jensen i aktion mod Holbæk. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Martin Jensen havde et fint frisparksforsøg, som blev reddet til hjørnespark. Slagelse magtede ikke at score i træningskampen mod Dalum, som vandt 3-0. Her er Jensen i aktion mod Holbæk. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Graverende fejl gav testnederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Graverende fejl gav testnederlag
Sport Sjællandske - 20. februar 2021 kl. 14:44
Af John Ringstrøm

I og med sæsonstarten i fodboldens 2. division nærmer sig, er holdene også så småt ved at pejle sig ind på den rigtige opstilling, den rette kampform og de øvrige taktiske finesser.

For Slagelse B&Is vedkommende skal man være glad for, at der stadig er nogle uger til premieren mod Næstved. Der blev nemlig begået en del af den slags fejl, der ikke er råd til i en turneringskamp, da vestsjællænderne testede formen hjemme mod Dalum.

Slagelse tabte 0-3 og primært på baggrund af en usædvanlig skidt indsats i de første 20-25 minutter.

Allerede i tredje minut begik keeper Christoffer Monty en serie 6-brøler, da han lod en blød tilbagelægning ryge under sin fodsål og ind til 0-1.

Monty's holdkammerater var heller ikke rigtig kommet ud til kampen, mens gæsterne fra Dalum viste, at de uden tvivl er et godt hold med nogle dygtige individualister. Ovenikøbet dirigeret bagfra i forsvaret af deres nye spillende assistent, Christian Overby, der er skiftet fra netop Slagelse.

Cirka midtvejs i 1. halvleg kom fynboerne på 2-0, da det et flot langskud tog underkanten af overliggeren og hoppede ud i hovedet på Dalum-angriberen, der dirigerede den i kassen.

Ganske kort efter lavede Jean-Claude Bozga endnu en fejl, der kunne have kostet, men Slagelse slap denne gang.

Herefter begyndte værterne endelig at spille fodbold. Der blev spillet med omtanke og aggressiviteten indfandt sig i presspillet. Anfører Patrick Venzel, der indtil da havde lavet mange fejl på midtbanen, vågnede til dåd og havde en fin afslutning på stolpen.

Alligevel blev det 0-3 kort før pausen direkte på et frispark, som Monty ikke formåede at redde.

Efter pausen blev billedet et andet. Slagelse overtog kontrollen, men magtede nu ikke at få bolden ind bag Dalums velspillende målmand. Tættest på var Frederik Christensen, da han et par minutter efter pausen til stor fortvivlelse for sig selv og alle andre stod nær stregen og headede et hjørnespark på stolpen istedet for i tomt mål.

Christensen igen samt Bozga og Martin Jensen havde de øvrige nærgående Slagelse-forsøg i løbet af 2. halvleg, men det forblev uden scoring til vestsjællænderne, der trods alt i glimt fik vist gode takter mod et fint hold fra den vestlige 2. division.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?