24. september 2020
Andreas Larsen, der her ses i forbindelse med præsentationen af Jahmal Jones, er ret tilfreds med den seneste tilføjelse til Team FOG Næstved-truppen. Han håber, at Jarel Spellman kan blive en markant spiller i både Team FOG Næstved og den danske basketliga. Foto: Team FOG Næstved
Andreas Larsen, der her ses i forbindelse med præsentationen af Jahmal Jones, er ret tilfreds med den seneste tilføjelse til Team FOG Næstved-truppen. Han håber, at Jarel Spellman kan blive en markant spiller i både Team FOG Næstved og den danske basketliga. Foto: Team FOG Næstved
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsvarskrumtap på plads i Team FOG

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsvarskrumtap på plads i Team FOG
Opdateret 13. august 2020 kl. 15:00
Sport Sjællandske - 12. august 2020 kl. 18:30
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med under to uger til første træning begynder Team FOG Næstveds mandskab så småt at være på plads. Senest har man skrevet kontrakt med den amerikanske centerspiller Jarel Spellman, der kommer til Næstved lige fra college.

Jarel Spellman er en 208 centimeter høj center, der rager godt op i vejret. Særligt defensivt er han en markant spiller, der dog også kan lægge point i modstanderens kurv.

Han har tilbragt sin collegetid på Sacred Heart University, der er et såkaldt division 1-college. Altså et college, der spiller med på højeste college-niveau i USA.

Her har den kommende Team FOG Næstved-spiller snittet 7,9 point, 7,9 rebounds og ikke mindst 2,6 blocks per kamp.

- Det er meget fine tal, som vi håber, han kan overføre til den danske liga. Der er ingen tvivl om, at han er en meget fin forsvarsspiller, og han er tidligere blevet kåret til årets forsvarsspiller i den række, som hans college spiller i, så vi satser på, at vi har fået en spiller, der kan dominere i begge ender af banen - ikke kun for os men generelt i hele ligaen, siger Team FOG Næstveds direktør Andreas Larsen.

Atletisk spiller
Det er ikke kun Jarel Spellmans evne til at forsvar og score point, som har fanget Team FOG Næstveds opmærksomhed.

- Han ser ud til at have et godt mellemdistanceskud, og så er han stærk under kurven. Noget andet som vi også har lagt mærke til i vores scouting af ham er en stor bevægelighed. Han ser meget atletisk ud for en spiller på den størrelse, siger Andreas Larsen.

Netop størrelse har været noget, som Team FOG Næstved generelt har haft fokus på i holdsammensætningen til den kommende sæson.

- Jarel passer meget godt ind i vores plan om at få et atletisk hold, der først og fremmest er stærkt defensivt men også har udtalte offensive evner. Vi har et håb om, at vores defensiv bliver så stærk, at vi kan få mange point på kontraløb, siger Andreas Larsen.

Direktøren lægger ikke skjul på, at han er meget tilfreds med den seneste tilføjelse til spillertruppen.

- Det er en spiller, som vi er ret tilfredse med at have fået fat på. Så må vi bare håbe, at han kan leve op til forventningerne. Vi er med på, at collegebasket er én ting. Basket i Danmark og Europa kan for nogle spillere være noget helt andet, siger Andreas Larsen.

Jarel Spellman er den anden amerikaner, som Team FOG Næstved præsenterer. Første spiller med amerikansk pas var DeAndre Abram. I forvejen har man Jahmal Jones, men han har også britisk pas på trods af amerikansk baggrund, så han tæller ikke med i amerikaner-kvoten.

Har debatten om sexisme taget overhånd?