20. oktober 2019
Som så ofte før blev Thomas Larsen blev topscorer for Dianalund/Tersløse i sin kamp nummer 351 på klubbens førstehold. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Som så ofte før blev Thomas Larsen blev topscorer for Dianalund/Tersløse i sin kamp nummer 351 på klubbens førstehold. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første sejr til DTH

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første sejr til DTH
Sport Sjællandske - 10. oktober 2019 kl. 21:58
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

16-16 mod Roskilde, 22-22 mod BK Ydun og 31-31 mod KSG.

Såden lyder resultaterne af Dianalund/Tersløses tre første kampe i 3. division, og det fjerde uafgjorte resultat var under opsejling ved pausen af torsdagens hjemmekamp mod oprykkerne fra Ledøje-Smørum.

Her viste måltavlen en smal 17-16 føring til gæsterne, der kom til Holberg-hallen med maksimumpoint.

Ledøje-Smørum kom dog aldrig for alvor i nærheden af den fjerde sejr af lige så mange mulige, for i anden halvleg storspillede værterne og vandt klart med 37-26.

- Vi dækkede forfærdeligt op i første halvleg. Som en pose nødder, for at sige det mildt. Derfor manglede vi redninger, men det var 90 procent forsvarets skyld, siger Dianalund/Tersløses træner Dennis Jensen, der også var godt træt af, at gæsternes stregspiller havde nærmest frit spil.

- I pausen efterlyste jeg noget fysik - og at vi gjorde noget ved deres stregspiller, siger træneren.

Den opgave tog Casper Elkjær og Kasper Winther på sig, og i anden halvleg sørgede de for, at midterforsvaret fungerede perfekt, og det gav forbedrede arbejdsvilkår for keeper Thomas Lüstermann, der endda kom på scoringslisten med et langt udkast.

Den forstærkede defensiv gav også nye offensive muligheder, og DTH vandt anden halvleg så stort som 21-9.

- Vi spiller super angrebsspil hele kampen, men anden halvleg er vores klart bedste i sæsonen, siger Dennis Jensen.

- Vi spiller klogt i kontrafasen, vi løber, når vi skal, og slår bolden i jorden, når vi skal, og så spiller Michael Brogaard en kanon kamp på højre fløj. Men alle var gode.

Brogaard scorede fire gange, mens klubkampsrekordholderen Thomas Larsen blev topscorer med otte mål.