10. august 2020
Team FOG Næstveds cheftræner Arnel Dedic kan glæde sig over, at den første amerikaner er på plads til holdet. Foto: Simon Ydesen
Team FOG Næstveds cheftræner Arnel Dedic kan glæde sig over, at den første amerikaner er på plads til holdet. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første amerikaner til Team FOG Næstved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første amerikaner til Team FOG Næstved
Sport Sjællandske - 29. juli 2020 kl. 15:30
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter en uforløst basketligasæson på grund af corona-krisen har de danske basketligahold haft masser af tid til at forberede den kommende sæson.

Team FOG Næstved indleder sæsonen 2. oktober ude mod Bears Academy og har netop hentet den første amerikaner til klubben.

26-årige Alante Fenner er en combo guard, hvilket vil sige, at han kan spille både shooting guard ved siden af holdets nuværende point guard, Jahmal Jones, samt afløse ham på selvsamme position.

Fenner kommer til det sydsjællandske efter en sæson i Kosovo.

- Vi vil gerne undgå at stå med tre spillere direkte ud af collegebasketball. Vi har vægtet europæisk erfaring i rekrutteringsprocessen. Alante Fenner giver os fleksibilitet i angrebet, hvor han kan spille flere positioner. Han kan score point, siger sportschef Thomas Foldbjerg.

Inden opholdet i Kosovo spillede Alante Fenner collegebasketball for Savannah State University. Han er med sine 1,96 meter større, end hvad man normalt ser på guard-positionen.

- Alante Fenner er en hård fyr på banen. Der er ingen tvivl om, at han også kommer ind med eksempelvis flere rebounds, end vi normalt ser på denne position. Han har en god forståelse af spillet i begge ender af banen. Jeg er rigtig glad for at vi har kunne hente ham ind, siger Team FOG Næstveds cheftræner Arnel Dedic.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?