6. august 2020
Hendrik Starostzik er første nye ansigt i Næstveds spillertrup i dette transfervindue. Han er hentet til klubben for at forstærke midterforsvaret og ikke mindst træningskulturen. Foto: Simon Ydesen
Hendrik Starostzik er første nye ansigt i Næstveds spillertrup i dette transfervindue. Han er hentet til klubben for at forstærke midterforsvaret og ikke mindst træningskulturen. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første Næstved-forstærkning på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første Næstved-forstærkning på plads
Sport Sjællandske - 05. januar 2020 kl. 18:04
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved har fået ny forsvarsgeneral, og han er tysk. Navnet er Hendrik Starostzik. Han er hentet til Næstved efter senest at have optrådt for Pacific FC i den bedste candiske række. Her havde han i øvrigt den tidligere landsholdsspiller Michael Silberbauer som træner.

Nu får han i stedet landsmanden Maximilian Dentz som træner i Næstved.

28-årige Hendrik Starostzik er med sine 190 centimeter en ordentlig klippert, men det skal man ikke lade sig narre af.

- Jeg vil meget gerne spille bolden op langs jorden, men jeg er med på, at det fine spil ikke er så vigtigt i den kommende halvsæson. Her handler det kun om at komme længere op i tabellen, siger Hendrik Starostzik.

Den store midterforsvarer er hentet til Næstved på en aftale, der løber frem til sommeren 2022, men Hendrik Starostzik er meget klar i mælet, når det gælder fremtidsperspektiverne.

- For mig er der ingen grund til at kigge længere frem end det næste halve år. Jeg er komme til for at hjælpe klubben med at udvikle sig, men i første omgang handler det udelukkende om at blive i rækken, så skal vi til at se på spillet, når vi forhåbentlig har klaret os fri af nedrykning, siger Hendrik Starostzik.

Hendrik Starostzik kan dække den højre såvel som den venstre midtstopperposition.

- Jeg er primært højebenet, men jeg har spillet 80 procent af min tid som venstre midtstopper, så det kan jeg også sagtens her i Næstved. Jeg vil sige, at jeg er nogenlunde hurtig, og så forsøger jeg at være aggressiv i mit forsvarsspil, siger Hendrik Starostzik.

Med sine 28 år er Hendrik Starostzik ikke uprøvet spiller, som nogle af de Næstved-spillere, der blev hentet til i sommervinduet. Her er derimod tale om en rutineret spiller, der er klar til at gå ind og tage ansvar fra dag et.

- Jeg har været viceanfører og med i anførergrupper i mine tidligere klubber, så det ligger meget naturligt for mig at gå ind og tage ansvar, og jeg satser på at gøre det samme her i Næstved, siger den nye tysker, der ikke lægger skjul på, at klubejer Fabian Ernst og den nye tyske træner Maximilian Dentz har været afgørende faktorer i valget af Næstved som ny arbejdsgiver.

- Naturligvis spiller det ind, at det her på et eller andet plan også er et tysk projekt med en tysk ejer og en dygtig tysk træner. Det har været medvirkende til at øge min interesse for klubben, siger Hendrik Starostzik.

Sportsdirektør Peter Dinesen mærker i øjeblikket stor interesse fra netop tyske agenter, der har fået øjnene op for Næstved, og det var også sådan, at man fik mulighed for at tilknytte Hendrik Starostzik.

- Der er en stigende interesse for klubben sydfor grænsen. Det er tydeligt, Fabian Ernsts tilstedeværelse og Maximilian Dentzs ansættelse har vakt fleres interesse, og jeg vil da ikke afvise, at vi kommer til at hente flere spillere fra Tyskland i fremtiden, siger Peter Dinesen, der har nogle meget klare forventninger til Hendrik Starostzik.

- Han skal ind og tage ansvar både på og udenfor banen. Her er der tale om en spiller, der i den grad ved, hvad det vil sige at være professionel fodboldspiller, og i vores bestræbelser på at skabe et mere professionelt setup, så bliver han vigtig. Han har samtidig nogle af de kvaliteter, som vi har eftersøgt i en forsvarsspiller. Hendrik er en leder, og han er fysisk stærk, så ham kommer vi til at få glæde af, siger Peter Dinesen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?