25. januar 2021
- Det var fedt at blive bekræftet i, at jeg kan spille på det her niveau. Det giver et kæmpe boost, siger Christian Sigsgaard. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
gallery icon

Se billedserie

- Det var fedt at blive bekræftet i, at jeg kan spille på det her niveau. Det giver et kæmpe boost, siger Christian Sigsgaard. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fjerdemanden løb med det hele

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fjerdemanden løb med det hele
Sport Sjællandske - 29. november 2020 kl. 18:39
Af Claus Rasmussen

Søndag eftermiddag stod folk i både kø og telefonkø for at ønske Christian Sigsgaard tillykke med sejren i UTR Leschly Nordic Masters.

arrow Læs også: Sigsgaard bedst i dansk tennis-opgør

I finalen vandt den 23-årige sydsjællænder fra Næstved med 6-4, 6-3 over Holger Rune, og den undertippede vinder nød de mange fortjente lykønskninger fra nær og fjern.

- Det er bedre end »kom igen«, siger Christian Sigsgaard med et grin efter at have holdt sejrstale på halgulvet i Hørsholm Rungsted Tennisklub.

- Det var slet ikke noget, jeg var forberedt på. Jeg var glad for bare at være med i turneringen, og det første mål var at vinde et sæt mod Elias Ymer i semifinalen, siger Christian Sigsgaard, der slog svenskeren med 6-3, 6-4 og dermed tog det første skridt mod den overraskende turneringssejr.

- Jeg har spillet godt og er ikke blevet brudt en eneste gang i de to kampe. Så jeg har virkelig holdt hovedet koldt, siger han.

- Mit fokus har været på, at koncentrere mig om, hvad der foregår på min side af nettet - og på den bold, jeg skal slå til. Det har fungeret hele vejen, og vi har spillet på mine præmisser.

Evnen til at holde fokus blev for alvor testet i finalen, hvor Holger Rune undervejs blev mere og mere hæmmet af vabler på højre fod og tog større og større chancer.

- Han spillede jo stadig godt, men gik efter nogle slag, som han normalt ikke gør. Og mange af dem sad godt, siger Christian Sigsgaard, der dog følte sig ovenpå.

- Da jeg får breaket i andet sæt, mister han lidt troen på det, men jeg er glad for at få lukket kampen i to sæt. Jeg ved, hvor god og stærk Holger er, for vi træner tit sammen og kender hinanden rigtig godt.

Faktisk var det første gang overhovedet, at Christian Sigsgaard slog det danske stortalent, der sluttede sin juniortid som nummer et i verden og er i fuld gang med at etablere sig blandt seniorerne, hvor han bliver spået en stor karriere.

Selv om Christian Sigsgaard er flere gange dansk mester og også har vundet det amerikanske college-mesterskab for hold, så batter det ikke rigtig i sammenligning med resten af feltet i Nordic Masters.

Holger Rune har vundet French Open for juniorer, Benoit Paire fra Frankrig er nummer 28 på verdensranglisten og har vundet tre ATP-turneringer, og Elias Ymer har været tæt på top 100 i verden og tjent næsten en million dollar i præmiepenge.

Til sammenligning har ny-professionelle Sigsgaard vundet 754 dollars i officielle turneringer og er slet ikke at finde på verdensranglisten. Så han var i den grad fjerdemand i turneringen.

Alligevel blev det altså ham, der løb med titlen og de 80.000 kroner til vinderen.

- Jeg har nogle svenske holdkampe i de kommende to uger, men ellers er det dejligt at gå på juleferien med den her sejr i bagagen, siger Christian Sigsgaard, der ikke bliver overrasket, hvis familien forventer lidt større julegaver i år efter at have set præmiechecken.

- Det er jo lidt ærgerligt, at præmien blev offentliggjort på den måde. Det er ikke så let at holde hemmeligt..., siger Christian Sigsgaard med et grin.

arrow Holger Rune tager seniorkarrierens største skalp i egen hule
28. november 2020 kl. 16:44 Opdateret: kl. 16:53
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?