28. oktober 2020
Haslev-træner Lennart Olsen var langt hen af vejen godt tilfreds med sit holds spil og indsats mod Solrød. Men han var ikke glad for elementære fejl, der blev rigtig dyre. Foto: Anders Kamper
Haslev-træner Lennart Olsen var langt hen af vejen godt tilfreds med sit holds spil og indsats mod Solrød. Men han var ikke glad for elementære fejl, der blev rigtig dyre. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dyre fejl kostede point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyre fejl kostede point
Sport Sjællandske - 18. oktober 2020 kl. 21:24
Af John Ringstrøm

Underholdningen var i top på Haslev Stadion, men desværre for værterne og hovedparten af tilskuerne var det gæsterne fra Solrød, der løb med alle tre point i lørdagens sjællandsserieopgør.

Det startede ellers fint for hjemmeholdet, da Lukas Arrocha allerede i tredje minut løb fra Solrøds midterforsvar på en dybdebold fra Christian Samwél og scorede til 1-0. Men føringen holdt kun i syv minutter, indtil Solrøds dygtige venstrekant Sebastian Lopez løb fra Haslevs højreback Simon Købke og sparkede flot bolden ind i Niclas Bechs mål.

Og bare få minutter senere gik det galt igen for værterne, da midterforsvarer Niklas Søndergaard lavede en for kort tilbagelægning til Bech. Den takkede Mads Walker for og gjorde det til 1-2.

- Det så ellers godt ud for os. Vi viste et fint udtryk på banen, så det er ærgerligt, at vi blev straffet for fejlene. Det må ikke ske. Jeg måtte også tage Søndergaard ud i pausen. Men vi fik sundet os og de var til at tale med. Vi havde chancer, og vi spillede godt på deres sidste tredjedel, siger Haslev-træner Lennart Olsen.

Hans taktik var netop at spille boldene ned i Solrøds bagrum.

- Jeg synes ikke, Solrød er så gode dernede. Vi fik også trykket på i 2. halvleg og fik et straffespark, da der havde været hånd på bolden. Og det scorede Bertram Stenkløv stensikkert på, siger Lennart Olsen.

Udligningen til 2-2 lignede også slutresultatet, men et kvarter før tid fik gæsterne alligevel scoret det afgørende mål.

- Efter vores scoring bølgede det frem og tilbage. Det var indianerbold og i begge ender. Der skete lidt, siger Haslev-træneren.

Det var på et hjørnespark til forreste stolpe, at Haslev ikke fik afvist og så kunne Sebastian Lopez score sit andet mål og sikre Solrød sejren på 3-2.

- Vi skal i den kommende træningsuge have fokus på, at vi skal have lukket af i egen ende. Vi lukker alt for mange mål ind, erkender Lennart Olsen, der ellers var fint tilfreds med spil og indstilling.

- Vi havde et fint udtryk i hele kampen. Vores indhop gjorde det godt og også erstatningerne for de fem spillere, vi har ude med skader og arbejde. Der var rigtig fine præstationer, konstaterer Lennart Olsen.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?