21. oktober 2021
Dianalund/Tersløses træner Per Berg glæder sig over, at keeper Thomas Lüstermann og resten af den gamle garde i Dianalund/Tersløse er klar til endnu en sæson med divisionshåndbold. Foto: Per Christensen
Dianalund/Tersløses træner Per Berg glæder sig over, at keeper Thomas Lüstermann og resten af den gamle garde i Dianalund/Tersløse er klar til endnu en sæson med divisionshåndbold. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den gamle garde tager en tørn mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den gamle garde tager en tørn mere
Sport Sjællandske - 25. september 2021 kl. 11:08
Af Claus Rasmussen

- Premierekampe er ofte grimme - og det bliver nok ikke kønnere af, at der er gået så lang tid siden sidst, siger Per Berg.

Dianalund/Tersløses træner forventer ikke nogen decideret skønhedskonkurrence, når Roskildes andethold kommer på besøg i Holberg-hallen søndag klokken 14.

Når de to hold tager fat på den nye sæson i mændenes 3. division, er det nemlig 11 måneder siden coronarestriktionerne satte en stopper for kampen om point.

- Der er jo ikke nogen af os, der har prøvet så lang en kamppause, siden vi begyndte at spille håndbold. Der er altid noget spænding og nervøsitet inden en ny sæson, men det har da en betydning, at det er så længe siden, og det der kan godt gå noget tid, før man rammer det rigtige spændingsniveau, siger Per Berg, der dog satser på fremgang i forhold til træningskampene.

Her har Dianalund/Tersløse mødt blandt andre Næstved Herlufsholm, TMS 2, tre jyske hold - og også søndagens modstandere fra Roskilde.

- Vi har ikke været synderligt skarpe. Tværtimod. Vi har været uskarpe. Men jeg er fortrøstningsfuld, for vi har trænet godt. Hvis vi både havde spillet og trænet dårligt, så havde jeg nok være bekymret. Og så har vi også prioriteret at spille »opad« mod bedre modstandere i stedet for at se godt ud mod hold fra kvalrækken, siger Per Berg.

De noget uskarpe træningskampe har da heller ikke rokket ved ambitionerne hos Dianalund/Tersløse, der gerne vil tilbage til 2. division.

- Er vi oprykningsfavoritter. Nej, for der er mange gode hold. Men vi vil være med til at præge rækken, og vi vil gå ind tll hver eneste kamp med en ambition om at vinde den. Og gør man det hver gang, så ved vi jo godt, hvad det ender med, siger Per Berg.

- Jeg synes, vi står styrket i forhold til sidste sæson. Man hører jo mange rygter fra andre klubber om spillere, der er stoppet, fordi de har fået andre interesser, eller bare godt kan lide at være derhjemme. Men jeg havde 22 spillere til træning torsdag aften, så der er nok at tage af, siger han.

Simon Buch har sagt farvel til Dianalund/Tersløse, men til gengæld er stregspilleren Oliver Vallebo kommet til fra TMS, og ellers er det den gamle garde, der skal trække læsset.

- Man kunne jo ikke have sagt noget til, hvis spillere som Thomas Lüstermann og Thomas Larsen havde valgt at stille håndboldskoene, men de virker faktisk mere sultne end nogensinde. Det havde jo også været en lidt ærgerlig måde for dem at slutte på, siger Per Berg, der glæder sig over, at det er lykkedes at holde sammen på truppen.

- Vi har holdt spillerne i gang, siden vi måtte mødes fem af gangen. Så vi har hele tiden lavet alt det vi måtte i forhold til restriktionerne for at holde styr på dem og bevare sammenholdet - og det var har både været fjol og ballade og håndboldrelaterede ting, siger Per Berg og håber at sæsonpremieren byder på alle tre elementer.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?