26. november 2020
I både 2018 og 2019 nåede Line Christophersen semifinalen ved DM, men i år har den 20-årige vestsjællænder taget et skridt videre - foreløbig - og er i finalen. Foto: SarLorLux Open
I både 2018 og 2019 nåede Line Christophersen semifinalen ved DM, men i år har den 20-årige vestsjællænder taget et skridt videre - foreløbig - og er i finalen. Foto: SarLorLux Open
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Christophersen i første DM-finale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Christophersen i første DM-finale
Sport Sjællandske - 07. februar 2020 kl. 22:42
Af Claus Rasmussen

Line Christophersen fra Dianalund har været dansk mester flere gange i ungdomsrækkerne og har også både EM-guld og en VM-sølv for juniorer hjemme i skuffen.

Den 20-årige vestsjællænder har også vundet både internationale og hjemlige turneringer, men hun har aldrig været i en DM-finale for seniorer.

Det bliver der dog ændret på lørdag eftermiddag i Aarhus.

Fredag vandt Line Christophersen nemlig sin semifinale mod Natalia Koch Rohde med 25-27, 21-14, 21-10 efter en forrygende afslutning, hvor hun snuppede 11 point i træk.

- Jeg fik sat lidt mere tempo på til sidst og var mere klar på, hvad hun kom med, siger Line Christophersen, der ærgrede sig lidt over, at skulle bruge tre sæt.

- Det var lidt unødvendigt, for jeg førte i første sæt. Men jeg var lidt nervøs. Det var jo en semifinale, og jeg følte, jeg burde vinde, siger hun.

I finalen skal Line Christophersen op mod Julie Dawall Jakobsen, der overraskende sendte topseedede Mia Blichfeldt ud med 22-20 i tredje sæt - efter at have overlevet seks matchbolde i andet sæt.

- Jeg ser finalen som fifty-fifty, så der kan jeg spille mere frit. Det er aldrig til at sige, hvordan man reagerer, når man først står på banen, men jeg håber, det går, siger Line Christophersen.

Niclas Nøhr fra Møn har allerede prøve at stå øverst på podiet ved DM sammen med makkeren Sara Thygesen, og det kan ske igen lørdag.

I semifinalen i mixeddouble vandt parret 21-13, 21-18 over de forsvarende mestre Mathias Bay-Smidt og Rikke Søby Hansen.

- Vi er noget mere tilfredse i dag end i går. Der var mere speed i benene og en noget bedre følelse. Vi er rigtig glade for at stå i endnu en finale og glæder os til at spille igen i morgen, siger Niclas Nøhr.

I finalen står Nøhr og Thygesen over for topseedede Mathias Christiansen og Alexandra Bøje.

Sidstnævnte er også i finalen i damedouble sammen med den tidligere Næstved- og Skælskør-spiller Mette Poulsen.

I semifinalen slog de Freja Ravn og Amalie Magelund Krogh i en opslidende tresætkamp på over en time.

Derimod fik Emil Hybel fra Slagelse ikke lang tid på banen i sin semifinale i herre- double. Sammen med Mads Conrad-Petersen tabte han 16-12, 12-21 til de forsvarende mestre Mathias Bay-Smidt og Lasse Mølhede.

I den anden semifinale stod topseedede Kim Astrup fra Team Skælskør og Anders Skaarup Rasmussen overfor Mathias Christiansen og VM-finalisten i herresingle, Anders Antonsen.

Han fik igen bevist, at han sagtens kan spille herredouble, men i sidste ende vandt Astrup og Skaarup 18-21, 21-19-21-13.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?