20. juni 2021
Kalle (t.v.) og Oskar Madsen er igen klar til at tørne ud på landsholdet sammen. Her ses de to, da Kalle fik landsholdsdebut  i Slagelse maj 2019 mod Georgien. Foto: Claus Rasmussen
Kalle (t.v.) og Oskar Madsen er igen klar til at tørne ud på landsholdet sammen. Her ses de to, da Kalle fik landsholdsdebut i Slagelse maj 2019 mod Georgien. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brødrene Madsen klar for Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brødrene Madsen klar for Danmark
Sport Sjællandske - 18. maj 2021 kl. 22:44
Af John Ringstrøm

Når det danske herrelandshold i volleyball møder Nordmakedonien, Cypern og Israel i den kommende European Silver League, bliver det med brødrene Oskar og Kalle Madsen i truppen.

De to Skælskør-brødre er atter udtaget af landstræner Kristian Knudsen og er i disse dage ved at forberede i Idrættens Hus i Brøndby sammen med resten af landsholdet. Tidligere på året måtte landsholdet trække sig fra EM-kvalifikationen på grund af Covid-19, men nu er spillerne klar til at tørne ud på Europas næsthøjeste niveau.

- Vi er utroligt glade for at være samlet igen og glæder os til at forme truppen frem mod kampene i slutningen af maj. Spillerne er ivrige og konkurrencelystne, de er alle i fysisk god form og mange har endda haft et par ugers pause fra afslutningen af klubsæsonen, så de bringer god energi til træningen, siger landstræneren på Volleyball Danmarks hjemmeside.

Det danske hold lægger ud i pulje A i Nordmakedonien på fredag mod Israel. Dagen efter er det Cypern og søndag værterne fra Nordmakedonien.

Ugen efter gælder det så de samme modstandere men på hjemmebane i Spar Nord Arena i Slagelse, 28., 29. og 30. maj.

Puljespillet finder altså sted over to weekender, og de to bedste går videre til Final4 i Nordmakedonien 5. og 6. juni, hvor de møder de to bedste fra pulje B.

- Vores trup er en god blanding af rutinerede spillere, som har spillet med på holdet i mange sæsoner, og så en række nye tilføjelser, især på centerpladsen, hvor vi skal spille nogle nye talenter ind i truppen. Samtidig har vi mange spillere, som spiller professionelt i udenlandske klubber, så vi kan starte forberedelserne på et meget højt niveau, siger Kristian Knudsen.

Blandt de udlandsprofessionelle er Oskar Madsen, der til daglig gør sig i franske Spacer Tolouse, mens lillebror Kalle er en profil på VK Vestsjællands hold i den danske liga.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?