29. juli 2021
Fødselaren Mileta Rajovic fik givet sig selv en perfekt gave med sine to fine scoringer. Foto: Andreas Lissau
gallery icon

Se billedserie

Fødselaren Mileta Rajovic fik givet sig selv en perfekt gave med sine to fine scoringer. Foto: Andreas Lissau
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Bonde led nederlag i uofficiel trænerdebut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Bonde led nederlag i uofficiel trænerdebut
Opdateret 18. juli 2021 kl. 10:50
Sport Sjællandske - 17. juli 2021 kl. 23:06
Af Andreas Lissau

Trods to Rajovic-mål tabte Næstved 3-2 mod Hillerød i deres første testkamp forud for kommende sæson i 2. division.

Efter en hård træningsuge ventede der lørdag Næstved-spillerne sommerens første træningskamp mod de kommende ligarivaler fra Hillerød.

For at sikre spilletid til hele truppen havde de to trænerteams aftalt, at der skulle spilles tre gange 45 minutter i stedet for de normale 90 minutter.

Selvom »maratonkampen« resultatmæssigt ikke helt blev den uofficielle trænerdebut, det nye Næstved-trænerteam havde drømt om, så var Peter Bonde godt tilfreds med udbyttet.

- Jeg fik først og fremmest set alle spillerne - hvad de er dygtige til, og hvad de er lidt udfordret på. Jeg fik nogle svar, så det var en rigtig fin kamp. Og når man tænker på, at vi deler holdet op i tre forskellige formationer, så er jeg egentlig også rigtig godt tilfreds med spillet, fortæller cheftræneren.

Fødselaren, Mileta Rajovic, fik fejret sin 22-års fødselsdag på behørig vis, da han med to scoringer blev den store oplevelse blandt de mange Næstved-spillere, der viste sig frem i sommerheden denne lørdag.

Inden de to Rajovic-mål fik Næstved sig dog noget af »chokstart«, da der allerede efter 18 minutters spil stod 0-2 til Christian Lønstrups tropper.

Det forblev stillingen efter de første 45 minutter, hvorefter der planmæssigt blev skiftet heftigt ud på de to mandskaber.

Ind kom blandt andet den 23-årige Magnus Haüser, der i sommerpausen er blevet hentet fra den østsjællandske 1. divisionsklub, HB Køge.

Midtbaneslideren leverede et lovende førstehåndsindtryk med sit fornemme løbearbejde, gode bolderobringer og et godt blik for spillet.

Blandt Næstveds nyerhvervelser var det ikke kun Haüser, der fik vist sig godt frem foran trænerteamet og de ganske mange fremmødte tilskuere.

Også de to tidligere Slagelse-spillere Patrick Venzel og Frederik Christensen viste prøver på deres kompetencer, ligesom de tilbagevendte Mathias Høst fra HB Køge, Mark Kongstedt fra færøske TB Tvøroyri og Christian Enemark fra AB alle tre kom fint fra land i den grønne trøje.

- Jeg synes, det var nogle rigtig fine præstationer hele vejen rundt. Også fra de nye spillere i truppen. Så det var rigtig godt at se, lød det fra Peter Bonde efter kampen.

I kampens anden halvleg fik indskiftningerne af blandt rutinerede Lasse Nielsen i midterforsvaret samt Mathias Haüser og Patrick Venzel på den centrale midt skabt mere ro og balance i Næstveds spil.

Fødselaren Rajovic omsatte det momentvise spilovertag til et mål, da han opsnappede en bold i feltet og med stort overskud fik lagt den fladt ned i hjørnet.

Kort tid efter scoringen skulle Ahmed Hassan have fulgt trop, da han blot skulle sætte indersiden på et perfekt fladt indlæg. Ved bagerste stang fik angriberen dog et skævt træf på bolden. Stillingen forblev derfor 1-2 inden de sidste 45 minutter.

Her var det igen Mileta Rajovic, der kom i fokus, da læderkuglen pludselig, på kanten af feltet, dumpede ned foran den høje angribers fødder. Med en perfekt halvflugter fik den 22-årige angriber markeret sin fødselsdag med en forrygende scoring, da han uden den store betænkningstid blev smaskede bolden ud i venstre side af målet.

Angriberens to scoringer glæder Peter Bonde.

- Det er dejligt at se - og så på hans fødselsdag. Noget af den kritik der har været af ham er, at han ikke laver nok mål. Men han fik vist i dag, at han har gode forudsætninger for at blive en god målscorer for os, lød det fra Bonde.

Den resterende del af kampen var det Næstved, der producerede de fleste chancer. Patrick Venzel var blandt andet tæt på at krone sin uofficielle debut med et mål, da han efter perfekt forarbejde af den velspillende prøvespiller, Cömert Aga, måtte se sin afslutning ramme stolpen.

I maratonkampens slutfase blev det derfor i stedet udeholdet, der fik sat den vindende scoring i nettet, da en skarp dybdebold bagom Næstved-forsvaret kynisk blev omsat af en Hillerød-angriber.

Efter 135 minutters fodbold i den stegende varme fløjtede dommeren kampen af med stillingen 2-3 til udeholdet.

Allerede på onsdag venter der »De Grønne« endnu en testkamp, når de på udebane møder lokalrivalerne fra Slagelse B&I klokken 18.00.

Inden lørdagens kamp varslede cheftræner, Peter Bonde, at testen mod Hillerød ville blive første og sidste gang, hvor hele truppen er med på holdkortet. Trænerteamet vil nemlig allerede på onsdag begynde at arbejde henimod første turneringskamp 7. august, hvorfor der kun vil blive udtaget en »normal« størrelse kamptrup med 11 startere og 5-7 på bænken, oplyser den tidligere A-landsholdsassistent.

Efter Slagelse-kampen på onsdag resterer der blot to træningskampe inden sæsonåbneren - 24. juli tester Næstved således mod AB på udebane klokken 13.00, imens generalprøven bliver mod B93 på hjemmebane 30. juli klokken 16.00.

3. august bliver det alvor, når »De Grønne« i Sydbank Pokalen spiller ude mod Holbæk B&I.

7. august åbnes 2. divisionssæsonen på udebane mod Skive.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?